Spørgsmål om tolk
Hvem skal bestille tolkeudstyret?
Vi vil gerne arrangere lydteknikken for jer på forhånd. Vi booker gerne både kabine og hvisketolkeanlæg for jer.
Det gør vi hos vores faste samarbejdspartner Teletech. Vi indhenter et tilbud til jer – og så indgår I en aftale direkte med dem. Prisen på udstyret er ikke indeholdt i prisen på tolkene.
Det er en god idé at overlade valget af udstyr til os. Vi er nemlig eksperter i, hvad vi har brug for for at levere varen. Og teknikfirmaet giver jer altid en god pris gennem os.
Kan vores egne folk ikke bare tolke?
Nej. Kun tolke kan tolke. Kun simultantolke kan simultantolke. Ganske uagtet emnefelt. Den nødvendige ekspertise er ikke fagkundskab til temaet, men derimod tæften for at tolke og benhård træning i det. Man bliver ikke tolk af at kunne tale fremmedsproget, og man kan ikke tolke et emne, bare fordi man kender dets terminologi og tankesæt ind og ud.
Når man tolker, kommer ens sprog under voldsomt pres. Især som simultantolk. Man skal derfor være meget stærk i sine sprog for overhovedet at kunne tolke fra dem – og endnu mere bomstærk i sproget for at kunne tolke til det.
Det bliver bare ikke godt, hvis I hyrer andet end en rigtig konferencetolk til opgaven. Og en dårlig tolkning kan være værre end ingen tolkning. Alle, der engang har påtaget sig at tolke uden at være tolke, beretter om frygtelige oplevelser og nedbrudt kommunikation. Det var ikke deres skyld. Det var arrangørens.
Hvorfor opkræver I betaling allerede ved booking?
Det gør vi for at sikre os imod, at bureauet kommer i klemme mellem kunde og tolke. Hvis I ikke betaler bureauet, mens tolkene har et pengekrav til bureauet – så kan det ruinere bureauet. Også hvis I bare er længe om at betale, så kan det underminere tolkenes tillid til bureauet, fordi vi ikke kan overholde forfaldsdatoen på deres fakturaer til bureauet.
Vi går i gang med formidlingen med det samme. Vi forpligter os over for tolkene, som vi booker til jer. Og vi lægger en masse arbejde i det allerede længe før, tolkene møder frem og tolker.
Og faktisk er det kun rimeligt at opkræve for en vare, når den bliver bestilt – og ikke først når den er leveret. Man betaler jo også ved bestilling, når man køber fysiske produkter online, som i sagens natur først bliver leveret senere.
Kan I komme igen?
Meget gerne.
Vi synes, det er skønt at få lov til at specialisere os i et emnefelt. Så vi kommer meget gerne igen. Allerede anden gang, I booker os, er vi blevet specialister i lige netop jeres stof.
Vi sender jer den samme tolk som sidst, hvis den tolk er ledig på den nye dato. Sig til, hvis I er særligt begejstrede for en bestemt tolk fra os.
Hvad er forskellen på en konferencetolk og en dialogtolk?
Alle konferencetolke kan også fungere som dialogtolke – hvis ellers de vil arbejde til de priser. Men langt fra alle dialogtolke kan arbejde som konferencetolke.
Konferencetolke oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste simultant – altså samtidig med at talerne taler. Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet også digitalt.
Dialogtolke oversætter i små sammenhænge – ofte der, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra BBU over Børn- og Ungeudvalget til Ankestyrelsen.
Idealet for den slags tolkning er ligesom den ved domstolene: Tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken er simultantolk). Tolken oversætteren borgerens ord konsekutivt, altså små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.
Det gør man på den måde, fordi der på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.
Men institutionen kunne faktisk godt vælge at udstyre tolken med hvisketolkeanlæg: Det er billigt og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.
Ved domstolene i Sverige har tolkene adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle dem det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.
Noget andet er så, at lige netop borgeren kan have svært ved at følge med i simultantolkning – når den foregår uden udstyr. Det er borgeren, der er i klemme, og borgeren, der måske ikke er vant til at sidde i møder hele dagen. Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt den vej – simpelthen for ikke at overbelaste borgeren. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde borgeren.
Hvad er forskellen på en simultantolk og en konsekutivtolk?
En simultantolk oversætter, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og halser efter ham over stok og sten. Konferencetolkning og fjerntolkning er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan. Det kræver teknisk udstyr at simultantolke, medmindre man kun hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem.
En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.
Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.
Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid. Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.
Hvorfor er det så dyrt?
Det er det faktisk heller ikke. I betaler for langt flere timer, end I kan se med det blotte øje. Rigtige konferencetolke forbereder sig nemlig i timevis på emne og terminologi før hver eneste opgave. Det er derfor, vi kan tolke om alverdens emner.
Rigtige konferencetolke er meget højt uddannede. Vi mestrer fremmedsprog bedre end både de tosprogede og universiteternes sprogfolk. Vi er specialister i teknikker, som meget få mennesker er i stand til at lære. Det har taget os år og dag at blive i stand til at betjene jer.
Tænk også på, at I betaler kun for os, når I har brug for os. I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Freelancere skal tjene tre gange så meget i timen for at tjene samme årsløn som en fastansat.
Når I booker jeres tolke hos Tolkene.dk, finder vi tolkene for jer. Vi sørger for, at de møder frem fra den anden ende af landet eller sågar fra udlandet.
Vi screener tolkene, så I kun får de bedste ud. Og vi har sørget for, at I kan finde os. Tolkeformidlingen koster megen tid til marketing og administration – og store udgifter til synlighed.
Tolkene.dk er konkurrencedygtig også på prisen med alle andre bureauer, som sender rigtige konferencetolke ud. Finder du tolkeformidling af konferencetolke billigere end hos os, så har du ladet dig forblænde af en tæppehandlers bling-bling.
Hvorfor opkræver I betaling allerede ved booking?
Det gør vi for at sikre os imod, at bureauet kommer i klemme mellem kunde og tolke. Hvis I ikke betaler bureauet, mens tolkene har et pengekrav til bureauet – så kan det ruinere bureauet. Også hvis I bare er længe om at betale, så kan det underminere tolkenes tillid til bureauet, fordi vi ikke kan overholde forfaldsdatoen på deres fakturaer til bureauet.
Vi går i gang med formidlingen med det samme. Vi forpligter os over for tolkene, som vi booker til jer. Og vi lægger en masse arbejde i det allerede længe før, tolkene møder frem og tolker.
Og faktisk er det kun rimeligt at opkræve for en vare, når den bliver bestilt – og ikke først når den er leveret. Man betaler jo også ved bestilling, når man køber fysiske produkter online, som i sagens natur først bliver leveret senere
Hvorfor skal vi betale jer for en hel dag?
Konferencetolke sælger sig selv til dagspriser. Det gør vi, fordi vi i dagene op til opgaven forbereder os i timevis på lige netop jeres emne og terminologi. Så der ligger mange timers arbejde i bare én times fremmøde.
Vi koster også dagspriser, fordi vi bruger alt vores krudt den dag på at præstere for jer. Der er ikke mere tilbage i os at gøre godt med, når vi træder ud af tolkekabinen. Vi kan ikke bare lave andet arbejde resten af dagen.
Vi koster også dagspriser, fordi vi ikke nødvendigvis bor i nærheden af opgaven. Det er ikke det samme at pendle ind til kontoret fra et hjem i fornuftig afstand til arbejdet, som det er at rejse tværs gennem landet til et nyt sted hver gang. Vores transporttid er en del af vores arbejdsindsats.
Vi bruger derfor hele vores arbejdsdag og mere til på at løse jeres opgave
Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?
Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.
Hvorfor vil I have en tolkekabine?
For at kunne gøre et godt stykke arbejde for jer.
Når vi sidder i en kabine, sætter vi høretelefonerne på skrå. Så får vi talerens tale ind ad det ene øre. Imens kan vi høre os selv tolke i det andet øre. På den måde kan vi skelne bedre, end hvis vi sidder ude i lokalet, hvor input og output blandet sammen.
I kabinen kan vi også afløse hinanden uden først at skulle vikle mikronens headset ud af hår og briller, ørenringe og tørklæde. Der er ikke et sekund at spilde, når man simultantolker.
Tit kan kabinemakkeren også hjælpe undervejs. Den tolk, der ikke er i gang med at tolke, har tid til at slå ord op eller tjekke ting i det materiale, I har udleveret til os. Den hjælp fungerer ikke ude i det åbne rum.
I kabinen bliver vi ikke forstyrret af, at ethvert publikum småsnakker med hinanden. Og vi generer ikke den del af publikum, der ikke har brug for tolkning. For kun vores brugere i salen kan høre os. De lytter til os i deres egne headsets med høretelefoner
Hvorfor har tolkene ikke ansvar for teknikken?
Vi booker gerne udstyret for jer. Men vi vil ikke have ansvar for udstyret undervejs.
Somos de letras: Vi er sprogfolk, ikke teknikere. Og vi har rigeligt at se til med tolkningen. Vi er brugere af udstyret – ikke reparatører. Hvis udstyret går i udu, og der ikke er en tekniker til stede – så bryder tolkningen sammen.
Derfor skal der altid sidde en tekniker i lokalet, når vi tolker i kabine. Og I skal udpege en superbruger med ansvar for teknikken, hvis vi hvisketolker med hvisketolkeanlæg.
Hvorfor skal tolken have pause?
Tolken er den person i hele rummet, der er allermest på. Derfor har tolken brug for pause, før I har.
Men alle har godt af at holde pause under lange møder. Det fremmer mødets formål at holde masser af pauser. De europæiske institutioner måtte sande under pandemikarantænens videomøder, at uden korridorsnakke kommer man ikke ret langt. (Og heller ikke uden tolke.)
Hvorfor skal der to tolke til?
Fordi tolkning er ekstremt intenst. Simultantolke foretager sig seks ting på én gang: vi lytter, vi forstår, vi omsætter, vi formulerer, vi udtrykker – og vi overvåger vores ejet output.
Tolkenes koncentration kan ikke holdes uendeligt. Derfor skiftes de. Afløsningen sikrer, at tolkningen ikke udarter til det rene vrøvl, som dagen skrider frem.
Det betyder også, at tolkene ikke har brug for pause nær så tit. På den måde sparer I tid.
Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?
Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.
Hvorfor skal vi sende jer mødedokumenterne?
Vi skal bruge mødedokumenterne på forhånd, så vi kan blive så dygtige til lige netop jeres felt og jeres møde. Vi specialiserer os helt uden beregning i det, som I skal tale om.
Det kræver blot, at I sender os dagsorden og deltagerliste – og trækker talenoter, slides, manuskripter ud af talerne i god tid. Det er jeres opgave. Det er jeres helt gratis bidrag til at sikre god mødetolkning.
Vi vil også gerne have baggrundsmateriale, dybe links og referat fra forrige møde. Alt, hvad I finder relevant, vil vi gerne se. I skal ikke være bange for at sende os for meget. Det skal bare være relevant. Jo mere målrettet, jo bedre.
Hvad betyder det, hvilken vej I skal tolke?
Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.
Hvorfor kan I ikke hvisketolke klos op ad publikum?
Fordi publikums snak forstyrrer os, og vores tolkning forstyrrer publikum. Når publikum giver sig til at tysse på os og gøre fagter, har vi misèren. For så mister vi koncentrationen, og tolkningen bryder sammen.
Det, som I sparer i meter, mister I ved produktet. Er lokalet for lille til at placere hvisketolkene på afstand af publikum – så har I valgt for lille et lokale.
Hvorfor kan I ikke hvisketolke flere sprog i samme lokale?
Fordi så kan både talere, tolke og publikum høre mindst tre talestrømme på én gang. Talerne bliver stressede og forvirrede. Tolkene bliver stressede og kan dårligt tolke. Publikum bliver stresset og irriteret og får intet ud af de tolkede taler.
Det er galt nok at mangle tolkekabinens lydisolation. Det går ud over tolkeproduktet. Det er decideret uansvarligt at smide flere hvisketolke ind i samme lokale og bede dem køre løs. Det er ikke muligt at tolke fornuftigt i den situation. Og det er træls for både talere og tilhørere.
Kan I ikke bare bruge en håndholdt mikrofon?
Uha nej. For så kan vi ikke tage noter – og tolkning er mere skriftligt, end det ser ud. Vi noterer fx tal, forkortelser og nøgleord ned, mens vi lytter. Det gør vi, fordi tal er svære at holde klare i erindringen og overføre korrekt. Og noter er en god måde at frisætte hukommelse undervejs.
Og så er det heller ikke ret sjovt at holde sådan en tung tingest i timevis og stå og ligne en krydsning mellem en pornomodel og en rockstjerne.
Det er vigtigt at specificere ved bestilling af tolkeudstyr til hvisketolkning, at tolkenes mikrofon skal sidde i et håndfrit headset.
Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?
En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.
Det er der da aldrig nogen, der har bedt om før?
Er der virkelig ikke? Har ingen fortalt jer om fordelene ved at bruge tolkekabine, når tolkningen ikke foregår mobilt? Har ingen fortalt jer, at simultantolke skal afløses hver halve time?
Det burde de have fortalt jer. Men måske vidste de det heller ikke selv. Og så har I virkelig haft fat i bunden af branchen.
I Spanien, hvor vi også tolker, tør bureauerne ikke stille krav til kunderne. Bureauerne er bange for at gå glip af opgaver og ser måske kunderne som chefer, man ikke må sige imod. Resultatet er kaos.
Som tolk møder man frem uden at vide, hvad man skal tolke om. Selv sprogene kan man få oplyst forkert af bureauet, når autoritetstroen vinder over fornuften. Man må som tolk hele tiden slukke ildebrande og finde på kreative nødløsninger for at få det hele til at fungere.
Sådan skal det ikke være. Det er bureauets opgave at få kunden til at forstå, hvad det kræver at få en god tolkeoplevelse.
Tolken skal da vel bare tolke?
Det lyder så besnærende rigtigt, men er faktisk helt forkert. Hvis I gerne var fri for tolkens menneskelige evner og intelligens, kunne I jo bare bruge en maskine til opgaven.
I betaler netop for, at tolken er i stand til at tænke selv og træffe lynsnare valg i svære situationer. I betaler for, at tolken har erfaring at trække på, som kommer jer til gode.
Det er tolken, der bedst ved, hvad der skal til, for at tolkningen fungerer. Derfor er det altid en god idé at følge tolkens opfordringer. Ikke for tolkens skyld, men for at vi kan levere det produkt, I har købt i dyre domme
Det behøver vel ikke være så fint?
Jo, det gør det. For enten fungerer tolkningen – eller også fungerer den ikke. Og så bryder kommunikationen sammen. Det er ingen tjent med.
Derfor kan man ikke bare beslutte, at det hele behøver ikke være så fancy, og man skal bare have nogle tolke, der er på det jævne. For det kan gå helt og aldeles galt.
Tolkning er som en kran, der løfter en byrde bundet op i remme. Er byrden for tung og remmene for svage, falder byrden til jorden
Kan I ikke bare dele værelse?
Aldrig i livet. Når vi skal overnatte i nærheden af opgaven, skal I booke et hotelværelse til hver af os. Det kan I tit få til en fornuftig penge på selve konferencestedet.
Vi deler ikke værelse med hinanden. Vi rejser land og rige rundt på job og har krav på privatliv hver nat. Og vi får rigeligt med nærhed ved at sidde klinet op og ned ad hinanden i kabinen.
Tænk også på, hvordan det vil gå ud over tolkningen, hvis vi sover dårligt. Vi skal have fred, når vi har fri. Ellers kan vi ikke levere toppræstationer.
Kan I ikke bare bo på vandrehjem?
Nej. Vi skal bo på et ordentligt hotel, så vi kan være udhvilede til opgaven for jer. Vi er højprofessionelle og forventer en behandling, der modsvarer vores rolle som supereksperter
Hvorfor skal vi betale jer for rejsedage?
Hvis vi ikke kan nå frem med sikkerhed til jeres opgave samme dag, skal vi bruge dagen før på at rejse hjemmefra og hen til opgaven. Det er vores arbejdsdag, der går til det. Det tager vi penge for.
Det samme gælder, hvis vi ikke kan nå hjem til fornuftig tid, samme dag som opgaven slutter. Vi tager tidligst hjemmefra klokken 6 om morgenen. Vi skal kunne være hjemme senest klokken 21 om aftenen. Ellers går det jo ud over vores arbejde dagen efter
Hvad forventer I af os?
Vi elsker et godt samarbejde. Vi kan godt lide kunder, der respekterer vores arbejde og vores faglighed. Vi synes, det er rart med kunder, som godt vil leje det nødvendige udstyr. Vi kan godt lide kunder, som vil betale, hvad det koster, uden at slå sig i tøjret.
Er I uddannede tolke?
Åh ja. Vi er væbnet til tænderne med uddannelse: i fremmedsprog og i tolkning. Altså VI er: Tolkene.dk’s tolke er.
Tolkemarkedet er proppet til randen med stratenrøvere, der for en billig penge vil sende jer hvem som helst, som de har hentet ind fra gaden og aflønner sort med en skål ris og en vingummibamse.
Hvad værre er: I mange sprog findes der ingen uddannede tolke i Danmark – og da slet ikke certificerede simultantolke. Så må man enten flyve nogen ind fra udlandet eller nøjes med en mindre kvalificeret tolk.
Men findes de, findes de hos os. Vi sender jer uddannede tolke, hvis de eksisterer i det sprog, I skal bruge.
Hvordan bliver man uddannet til tolk?
For at blive en rigtig tolk, skal man uddanne sig i at tolke. Man kan blive uddannet i sprog på universiteterne og i tolkning på handelshøjskolerne(business schools) – og i begge dele på hærens uddannelse til sprogofficer.
Akademi”uddannelser” er bare kurser. Det er bestemt bedre end ingenting – men man kan ikke kalde sig uddannet tolk, bare fordi man har lært noget i et undervisningslokale om, hvordan tingene foregår oppe på kommunen.
Konferencetolk kan man blive med en European Master of Conference Interpreting. I Danmark varer uddannelsen et år og kræver, at man i forvejen har en kandidatuddannelse – i sprog eller noget helt andet. Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med EU med mange års mellemrum. Senest blev den udbudt i Århus med afgang i 2019 og før det i København med afgang i 2010 og 2004.
En translatør har fået lidt træning i at tolke, men ikke mere end at mange af dem kun arbejder skriftligt. Nogle translatører træner sig op til at være kapable konferencetolke.
En cand.mag. i sprog er højtuddannede sprogfolk. Disse sprogmagistre har fået træning i at oversætte skriftligt. Men uddannelsen indeholder ikke tolketræning.
En sprogofficer er blevet jaget igennem fjendens sprog i huj og hast: arabisk, pashto, persisk, russisk … Måske talte de sproget i forvejen som sønner og døtre af migranter. Sprogofficerer er trænede i at tolke. De kommer i felten og tolker derude under hårde forhold.
Hvis du er kunde og får tilbudt uddannede tolke af et bureau – så kan du med fordel spørge, hvilken uddannelse tolken har og hvorfra. Og tjekke, om det faktisk er en videregående uddannelse (som det bør være) eller bare et kursus.
Rigtige tolkeuddannelser er en garanti for, at tolken kan tolke. Man kan være heldig, at en ikke-uddannet tolk har så meget tæft og træning, at kvaliteten er i orden. Men det er et sats, hvis man ikke kender tolken. Og en tolk uden rigtig uddannelse vil meget sjældent kunne simultantolke.
Laver I også skriftlige oversættelser?
Nogle af os gør. Men tolkning og oversættelse er forskellige discipliner. I kan købe begge dele hos os. Skriftlig oversættelse skal bookes for sig – ikke hastes igennem under en tolkeopgave. I kan fx bruge os til at oversætte jeres mødedokumenter for jer på forhånd.
En translatør er fx skolet i at oversætte kontrakter og andre juridiske dokumenter. Bureauets ejer Sara Høyrup har været fast tilknyttet oversætter fra syv sprog på Weekendavisen og Kristeligt Dagblad igennem et tiår.
Vi har oversat museumstekster for Den blå Planet, Rockmuseet og Louisiana.
Hvordan kan I tolke om alt mellem himmel og jord?
Fordi konferencetolke er verdenseliten blandt sprogarbejdere. Og fordi vi forbereder os grundigt på hver eneste opgave. Vi gør os til eksperter i lige netop det, I er optagne af og skal tale om på jeres møde. Vi har så meget erfaring på så mange felter, at det næppe heller er helt nyt for os, det som I skal tale om.
Hvorfor er I så sure?
Okay, det er der aldrig nogen, der har spurgt om. Men I kan måske hurtigt få det indtryk.
Det er bare forkert. Vi er ikke sure: Vi er skrappe. Vi værner om vores vilkår for at kunne levere varen. Og vi er under pres, når vi tolker. Så vi er ikke verdensmestre i diplomati, når vi står midt i en opgave.
Vi står fast, fordi vi ved, hvad der skal til for at sikre en god tolkning. Vi ville svigte jer, hvis vi gav efter for krav om at slække på vilkårene.
Vi forventer, at vores kunder respekterer vores faglige ekspertise. Det er den, vi sælger til jer.
Hvorfor er I så ufleksible?
Det er vi faktisk heller ikke. Vi gør alt for at tilpasse os jeres behov – så længe det ikke hindrer os i at give jer en god vare. En del af vores opgave består i at redde jer fra jer selv, så I ikke står med en vare, der ikke dur. Det ville jo være katastrofalt.