Korrektur

Vi kan også læse korrektur din tekst. Også hvis den er på udenlandsk.

Måske har din tekst brug for mere end det? Tit er der reelt brug for redigering, hvor der ikke kun bliver rettet stavefejl og kommatering.

Det er et meget større arbejde og koster derfor mere. Mange bestiller korrektur, fordi det er billigt, men forventer reelt redigering. Det går ikke. Korrektur er den sidste lakering. Redigering har fingrene helt inde i tekstens tandhjul.

Modersmålsredigering som udvidet korrektur

Grammatikken og det naturlige sprog er vigtige. Og det kan være svært at ramme selv på ens eget sprog. Det gælder endnu mere, når sproget ikke er dit modersmål. Uanset hvor meget du fx bruger engelsk som arbejdssprog – så lyder du højst sandsynligt meget dansk på engelsk.

Så kan vi lave det, vi kalder en modersmålsredigering, hvor vi sikrer, at din tekst både er korrekt og lyder rigtig. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er brug for. Priserne kan du se i vores særlige korrekturafdeling.

korrektur

Rigtig korrekturlæser

På dansk, spansk og engelsk er det Sara Høyrup, der læser korrektur. Hun er cand.mag. i de to fremmedsprog og bor i Spanien, hvor hun også er spanienskorrespondent for Magasinet Europa.

Sara Høyrup var fast korrekturlæser på Weekendavisen fra 2007 til 2011. Hun sad inhouse på redaktionen og nærlæste hver eneste udgivelse af avisen sammen med en kollega. Avisens ambition var gode tekster i smukt sprog, og chefredaktøren vandt Modersmålsselskabets pris for det.

Det smukke sprog skal også være korrekt sprog. Som korrekturlæser fangede Sara Høyrup det fx, da en journalist kom for skade at hævde, at russerne er ligeglade med demokrati og bare gerne vil have snickers. Nej, de vil have sneakers (og måske også gerne demokrati?)

Hun fangede det også, da en journalist skrev, at en frøken i bekneb selv var ude om det, da en mand uforvarende ville i buksen på hende – hun havde jo selv inviteret ham til at "fika". Men svensk "fika" er noget ganske andet end tysk "ficken". Her kom korrekturlæserens flersprogethed avisen til gavn.

Hver gang var fejlene sluppet igennem redaktørernes redningsnet. Korrekturen er sidste chance for at fange pinlige fejl, før de går i trykken. Korrektur læser man på tekster, der i øvrigt er helt færdige.

Hvem kan læse korrektur?

Det kan vi.

Det er de færreste, der kan læse korrektur. Korrektur lærer man ikke på et kursus: Korrektur forudsætter en meget stærk sprogfornemmelse. Korrektur kræver et fast greb om grammatikken, der ofte kræver en sproguddannelse fra universitetet.

For den danske grundskole og de danske gymnasieskoler lærer ikke grammatik fra sig. De danske skoler er bemandede med lærere, der ikke selv kan skrive rent. Derfor er retskrivning blevet noget, som meget få danskere mestrer.

Rigtige korrekturlæsere fanger alle fejl. Og de indføjer ikke selv nye fejl, fx fordi de ikke mestrer dansk på skribentens niveau. Derfor giver det mening at indkøbe korrektur ude i byen hos rigtige korrekturlæsere.

Kapabel redigering

Vi kan også redigere din tekst, når du skriver på dansk. Redigering griber ind i selve strukturen og måden, du siger tingene på. Det kan fx være, hvis du laver alt for lange, kringlede sætninger. Eller hvis nogle afsnit har godt af at blive rykket rundt. Eller hvis du rammer forkert i sprogregisteret og det bliver for kold kancellistil eller for lav en sprogbrug til formålet.

Redigering er den rolle, de redigerende spiller på aviser og bogforlag. Forlagene sender i stigende grad teksterne ud til redigering outhouse. De glemmer bare, at der bør være kontakt mellem skribenten og den redigerende.

Det skal der, fordi det er din tekst. Du må tåle, at andre har fat om din tekst, og forstå, at den godt kan blive bedre. Men det er stadig din tekst. Redigering skal ske med respekt for den oprindelige tekst og dens ejermand.