For at blive en rigtig tolk, skal man uddanne sig i at tolke. Man kan blive uddannet i sprog på universiteterne og i tolkning på handelshøjskolerne (business schools) – og i begge dele på hærens uddannelse til sprogofficer.
Akademi”uddannelser” er bare kurser. Det er bestemt bedre end ingenting – men man kan ikke kalde sig uddannet tolk, bare fordi man har lært noget i et undervisningslokale om, hvordan tingene foregår oppe på kommunen.
Konferencetolk kan man blive med en European Master of Conference Interpreting. I Danmark varer uddannelsen et år og kræver, at man i forvejen har en kandidatuddannelse – i sprog eller noget helt andet. Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med EU med mange års mellemrum. Senest blev den udbudt i Århus med afgang i 2019 og før det i København med afgang i 2010 og 2004.
En translatør har fået lidt træning i at tolke, men ikke mere end at mange af dem kun arbejder skriftligt. Nogle translatører træner sig op til at være kapable konferencetolke.
En cand.mag. i sprog er højtuddannede sprogfolk. Disse sprogmagistre har fået træning i at oversætte skriftligt. Men uddannelsen indeholder ikke tolketræning.
En sprogofficer er blevet jaget igennem fjendens sprog i huj og hast: arabisk, pashto, persisk, russisk … Måske talte de sproget i forvejen som sønner og døtre af migranter. Sprogofficerer er trænede i at tolke. De kommer i felten og tolker derude under hårde forhold.
Hvis du er kunde og får tilbudt uddannede tolke af et bureau – så kan du med fordel spørge, hvilken uddannelse tolken har og hvorfra. Og tjekke, om det faktisk er en videregående uddannelse (som det bør være) eller bare et kursus.
Rigtige tolkeuddannelser er en garanti for, at tolken kan tolke. Man kan være heldig, at en ikke-uddannet tolk har så meget tæft og træning, at kvaliteten er i orden. Men det er et sats, hvis man ikke kender tolken. Og en tolk uden rigtig uddannelse vil meget sjældent kunne simultantolke.