Kategori: Tolkesprog

Kan vores egne ansatte ikke bare tolke?

Posted on by Sara Høyrup

Professionel tolk er en uddannelse, et fag og en karriere, der over tid opbygger erfaring. Kun tolke kan tolke. Kun simultantolke kan simultantolke. Kun en professionel tolk kan forventes at løfte opgaven, som sjældent er ligetil.

Så det er en dum idé at spare på fagligheden ved at sætte jeres egne folk til at tolke, bare fordi de kan fremmedsproget. Det betyder jo ikke, at de kan tolke. Og da slet ikke simultantolke til en konference.

Professionel tolk

Det gælder helt uagtet emnefelt. Den nødvendige ekspertise er ikke fagkundskab til temaet, men derimod tæften for at tolke og benhård træning i det. Man bliver ikke tolk af at kunne tale fremmedsproget – og man kan ikke tolke et emne, bare fordi man kender dets terminologi og tankesæt ind og ud.

Og mere mystisk er jeres emnefelt næppe, end at vi som topprofessionelle godt kan lære at mestre det, hvis blot I sender os relevant materiale på forhånd: mødets dokumenter og slideshows – og gerne også dybe links.

Når man tolker, kommer ens sprog under voldsomt pres. Især som simultantolk eller konsekutiv tolk ved stormøder blandt professionelle. Man skal derfor være meget stærk i sine sprog for overhovedet at kunne tolke fra dem – og endnu mere bomstærk i sproget for at kunne tolke til det.

Det bliver bare ikke godt, hvis I hyrer andet end en kvalificeret konferencetolk til opgaven. Og en dårlig tolkning kan være værre end ingen tolkning. Alle, der engang har påtaget sig at tolke uden at være tolke, beretter om frygtelige oplevelser og nedbrudt kommunikation. Det var ikke deres skyld. Det var arrangørens.

Vores fagkapaciteter

Men selvsagt har vi som tolke områder, som vi har ekstra meget erfaring med. I vores tolkegalleri ser du nogle af vores fremragende fagkapaciteter med tolkespecialer på særlige områder. Se også et eksempel på tolkespeciale, nemlig byggetolkning.

Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?

Posted on by Sara Høyrup

Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.

Hvad betyder det, hvilken vej I skal tolke?

Posted on by Sara Høyrup

Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.

Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?

Posted on by Sara Høyrup

En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.

Er I uddannede tolke?

Posted on by Sara Høyrup

Åh ja. Vi er væbnet til tænderne med uddannelse: i fremmedsprog og i tolkning. Altså VI er: Tolkene.dk’s tolke er.
Tolkemarkedet er proppet til randen med stratenrøvere, der for en billig penge vil sende jer hvem som helst, som de har hentet ind fra gaden og aflønner sort med en skål ris og en vingummibamse.
Hvad værre er: I mange sprog findes der ingen uddannede tolke i Danmark – og da slet ikke certificerede simultantolke. Så må man enten flyve nogen ind fra udlandet eller nøjes med en mindre kvalificeret tolk.
Men findes de, findes de hos os. Vi sender jer uddannede tolke, hvis de eksisterer i det sprog, I skal bruge.

Hvordan bliver man uddannet til tolk?

Posted on by Sara Høyrup

For at blive en rigtig tolk, skal man uddanne sig i at tolke. Man kan blive uddannet i sprog på universiteterne og i tolkning på handelshøjskolerne (business schools) – og i begge dele på hærens uddannelse til sprogofficer.
Akademi”uddannelser” er bare kurser. Det er bestemt bedre end ingenting – men man kan ikke kalde sig uddannet tolk, bare fordi man har lært noget i et undervisningslokale om, hvordan tingene foregår oppe på kommunen.
Konferencetolk kan man blive med en European Master of Conference Interpreting. I Danmark varer uddannelsen et år og kræver, at man i forvejen har en kandidatuddannelse – i sprog eller noget helt andet. Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med EU med mange års mellemrum. Senest blev den udbudt i Århus med afgang i 2019 og før det i København med afgang i 2010 og 2004.
En translatør har fået lidt træning i at tolke, men ikke mere end at mange af dem kun arbejder skriftligt. Nogle translatører træner sig op til at være kapable konferencetolke.
En cand.mag. i sprog er højtuddannede sprogfolk. Disse sprogmagistre har fået træning i at oversætte skriftligt. Men uddannelsen indeholder ikke tolketræning.
En sprogofficer er blevet jaget igennem fjendens sprog i huj og hast: arabisk, pashto, persisk, russisk … Måske talte de sproget i forvejen som sønner og døtre af migranter. Sprogofficerer er trænede i at tolke. De kommer i felten og tolker derude under hårde forhold.
Hvis du er kunde og får tilbudt uddannede tolke af et bureau – så kan du med fordel spørge, hvilken uddannelse tolken har og hvorfra. Og tjekke, om det faktisk er en videregående uddannelse (som det bør være) eller bare et kursus.
Rigtige tolkeuddannelser er en garanti for, at tolken kan tolke. Man kan være heldig, at en ikke-uddannet tolk har så meget tæft og træning, at kvaliteten er i orden. Men det er et sats, hvis man ikke kender tolken. Og en tolk uden rigtig uddannelse vil meget sjældent kunne simultantolke.