Hvad koster tolk?

Hvad en tolk koster, kommer helt an på, hvad I skal bruge tolk til. Der er nemlig forskel på, hvad de forskellige slags tolke kan, hvor godt de er uddannet, og hvad de koster. Klik her for at se en oversigt over vores tolkepriser.

Hvad tolk koster afhænger også af, om det er nok med én tolk, eller om opgaven kræver et tolkehold med to tolke, som skiftes. Måske skal I endda bruge flere tolkehold til forskellige sprog på jeres konference? Så det handler igen om, hvad I skal bruge tolk til.

Hvad en tolk koster, kommer selvfølgelig også an på, hvor længe I skal bruge tolken. Og der er forskel på, hvordan de forskellige tolketyper beregner, hvad de koster: dagspris eller timepris.

Hos os giver vi rabat, hvis I booker flere tolke, en hel uge eller et klippekort.

Det betyder også noget for, hvad en tolk koster, om I er ude i god tid eller booker tolk i sidste øjeblik. Det er også godt at bestille tolk tidligt, så den bedste tolk til opgaven ikke allerede er hyret et andet sted.

Hos Tolkene.dk er vi ikke de billigste. Til gengæld er vi blandt de bedste.

Hvad koster tolk til konference?

En konferencetolk sælger sin service til dagspriser. Prisen på konferencetolk omfatter lokal transporttid og lokal transportudgift.

Nogle gange må man hyre konferencetolk fra den anden ende af landet eller hinsides Sundet – måske endda flyve dem ind. Så kommer der udgifter til ikke-lokal transport, overnatning og rejsedag. Konferencetolke er en lille verdenselite, som flyver og farer til opgaverne.

Her ser du vores internationale udgave af tolkebureauet Tolkene.dk.

Dagsprisen indbefatter konferencetolkens forberedelse på lige netop jeres emne og terminologi. Så der ligger mange timers arbejde i bare én times fremmøde som tolk. Derfor opererer vi ikke med timepriser og heller ikke med “halve dage”, for en tolkedag er en tolkedag. Og den skal uanset ikke vare alt for længe, for det kan intet menneske klare.

Hvorfor dagspris for konferencetolkning?

Vi koster også dagspriser, fordi vi bruger alt vores krudt den dag på at præstere for jer. Der er ikke mere tilbage i os at gøre godt med, når vi træder ud af tolkekabinen. Vi kan ikke bare lave andet arbejde resten af dagen.

Dagspriserne skyldes også, at vi ikke nødvendigvis bor i nærheden af opgaven. Det er ikke det samme at pendle ind til kontoret fra et hjem i fornuftig afstand til arbejdet, som det er at rejse tværs gennem landet til et nyt sted hver gang. Vores transporttid er en del af vores arbejdsindsats.

Hertil kommer forberedelsen i dagene før opgaven. Vi bruger derfor hele vores arbejdsdag og mere til på at løse jeres opgave.

Tolkepris til hovedforhandling om erhvervsret

Omtrent det samme som en enkelt konferencetolk. Til gengæld er der ikke tradition i Danmark for at hyre et helt tolkehold til hovedforhandling i erhvervsret. Derfor er prisen lavere end prisen for konferencetolkning.

Vi sender jer en statsautoriseret translatør eller en uddannet konferencetolk. Vi forbereder os på sagen ud fra de dokumenter, I sender os på forhånd, og som vi selvsagt behandler fortroligt.

Vores forberedelsestid er med i prisen. Og vi er alle pengene værd.

Hvad koster tolk til møde med borger?

En dialogtolk til møde i social-, sundheds- og retsvæsen fakturerer pr. time.

Startprisen er 2.000 kroner for den første time. De næste timer koster 1.000 kroner. Altid per påbegyndt time. Hastetillæg ved sen bestilling.

Dialogtolk skal have betaling for sin lokale transporttid og transportudgift: statens kilometertaks + 500 kr. pr. påbegyndt transporttime.

Skriv og få et tilbud på din konkrete opgave.

Hvad er forskellen på konferencetolk og dialogtolk?

Konferencetolk og dialogtolk tolker i forskellige typer møder, hvor mennesker vil kommunikere med hinanden, men ikke taler samme sprog. En tolk kan nemlig bruges i alle mulige meget forskellige situationer.

Én måde at opdele tolketypen på er efter mødetypen. (Andre måder er efter tolkform: simultantolk versus konsekutiv tolk | efter tolkeudstyr: kabinetolk versus hvisketolk | efter placering: fremmødetolk, teletolk per telefon eller fjerntolk online.)

Hvem tolker hvad?

Enhver konferencetolk kan også fungere som dialogtolk – forudsat at denne tolk arbejder retur og er villig til at arbejde til de lave priser og under de ringe forhold, som en dialogtolk ofte arbejder under for politi og domstole, socialsystem og sundhedsvæsen.

Men langt fra enhver dialogtolk kan arbejde som konferencetolk. Det er de simpelthen ikke uddannet til og ikke testet i. I bør sikre jer, at I bestiller jeres konferencetolk hos et bureau, der ikke bare sender jer en dialogtolk uden relevant tolkeuddannelse.

Mangt et tolkebureau med socialtolke vil gerne med i førsteligaen og formidle til konferencer – men hverken bureauerne eller deres tolke ved, hvad de laver. I har brug for et tolkebureau med primært fokus på konferencetolkning. Det har Tolkene.dk – og vores tolkeformidler er selv konferencetolk og ved, hvad der skal til.

Obsbadibs om ægte konferencetolk

I tjekker, om der er tale om en ægte konferencetolk, ved at spørge til tolkens universitetsuddannelse og være opmærksomme på, at et tolkekursus på en professionshøjskole er ikke en videregående tolkeuddannelse.

Der findes tolkekurser, der oplærer dialogtolke i nogle af de fagområder, de tolker på: social og sundhed (men ikke i politi- og retsområdet, som også bruger dialogtolke). Det har intet at gøre med at kunne mestre en konferencedag.

En konferencetolk bør have en European Master in Conference Interpreting (EMCI) fra CBS eller en Master i KonferenceTolkning (MKT) fra Aarhus Universitet.

Vær desuden obs på, om bureauet overhovedet har forstand på opsætning af konferencetolkning. Hvis bureauet er ligeglad med tolkeforholdene og gerne lader en enkelt tolk klare, hvad der egentlig kræver et hold med to tolke til at skiftes – så har I fat i det forkerte bureau. Og så går mødet op i hat og briller.

Konferencetolk: tolkeretning

En vigtig forskel er også, at en konferencetolk kun tolker den ene vej, medmindre kunden også bestiller returtolkning. En konferencetolk kan have passive sprog som kildesprog, der tolkes fra men ikke til. Derfor vælger vi konferencetolk til jer ud fra, om I skal bruge tolkning begge veje eller kun den ene vej.

En konferencetolk har A-sprog: modersmål, som er tolkens primære målsprog. B-sprog: aktivt målsprog er det eller de sprog, som denne konferencetolk også tolker til. Niveauet er næsten lige så højt som et modersmål. C-sprog: passive kildesprog, som en konferencetolk kun tolker fra og ikke til.

Dialogtolk: returtolkning 1:1

En dialogtolk tolker begge veje mellem de to sprog. Derfor er der dialogtolke, der har et stærkere aktivt sprog som målsprog, end konferencetolke der kun har sproget som såkaldt C-sprog.

Det gælder eksempelvis tosprogede tolke, der er vokset op i Danmark med forældre fra andre lande. Mange dialogtolke er efterkommere af indvandrere. Eller de er selv kommet til Danmark som flygtningebørn. Derfor taler nogle af dem med accent, mens andres dansk er umuligt at skelne fra en indfødt danskers.

En translatør, der fungerer som tolk, arbejder til tider både som konferencetolk og dialogtolk. En translatør arbejder retur mellem sit modersmål og det sprog, som denne translatør er uddannet i.

Translatør til sager om erhvervsret

En uddannet translatør har skriftligt rets- og erhvervsstof som speciale. En translatør er meget mindre udlært i tolkning end en konferencetolk med en master i konferencetolkning. En translatør kan have trænet sig selv op til at tolke – altså oversætte mundtligt.

Tolkene.dk bruger især translatør til at oversætte kontrakter og tolke erhvervsret, hvor de er helt oplagte. Enkelte af dem er også dygtige konferencetolke.

Konferencetolk til møde med fagfolk

En konferencetolk oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste som simultantolk – altså i realtid, mens talerne taler. Derfor kalder mange os for simultantolk, når de mener konferencetolk. Men simultantolkning er bare tolkeformen, mens konferencetolkning foregår ved en bestemt mødetype.

Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet endda digitalt. Fjerntolkning har mange navne og forkortelser: Distance Interpretation (DI), Remote Interpretation (RI), Remote Simultaneous Interpretation (RSI).

Dialogtolk til møde med borger

En dialogtolk oversætter begge veje i små sammenhænge – ofte dér, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra Borgercenter Børn og Unge (BBU)  over Børn- og Ungeudvalget (BUU) til Ankestyrelsen og videre til familiedomstolene, måske med en tur om et Familieretshus.

Idealet for den slags tolkning er, at tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken mestrer simultantolkning, hvad ikke alle dialogtolke gør). Tolken oversætteren derimod borgerens ord konsekutivt små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.

Hensynet til borger

Noget andet er så, at lige netop borger kan have svært ved at følge med i simultantolkning – især når den foregår uden udstyr. Det er borger, der er i klemme, og borger, der næppe er vant til at sidde i møder hele dagen og da slet ikke med tolkning.

Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med et hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt fra sagsbehandler eller jurist til borger – simpelthen for ikke at overbelaste borger. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde sin borger.

Dialogtolk: simultant og konsekutivt

Den udbredte metode med at skifte mellem hvisketolkning simultant til borger og høj, klar tale konsekutivt den anden vej skyldes, at der jo på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.

Det er dog set på det senere, at danske dommere forventer simultantolkning begge veje: Det vil indebære, at tolken skal overdøve borger, anklaget eller vidne – og det kan umuligt være godt for deres mulighed for at udtrykke sig. Det er desuden teknisk umuligt, for hvordan skal denne dialogtolk så kunne høre borger?

Hvisketolkeudstyr

Men institutionerne kunne faktisk godt vælge at udstyre dagens dialogtolk med et hvisketolkeanlæg: Det er billigt at leje og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.

Ved domstolene i Sverige har tolke adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle de tolke det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.

 

Hvad er fordelene ved tolkekabine?

Tolkekabine lydisolerer tolkeholdet ved jeres konference. Det er en måde at klæde tolkene ordentligt på til vores ihærdige arbejde for jer. Vores tolkeformidler kan hjælpe jer med at leje en tolkekabine og en tolketekniker, som er til stede under hele mødet og pakker det hele pænt ned igen.

Undgå overbelastning af tolkene

Lydisolering af inputtet er af stor vigtighed, fordi vi hele tiden holder et øre fri til at monitorere vores eget output, mens vi får input fra taleren gennem høretelefon over det andet øre. Hvis tolkene ikke er lydisoleret, hører de inputtet på begge ører.

Det forstyrrer tolkenes arbejde og overbelaster tolkene, hvis de ikke har mulighed for at holde input og output adskilte. Og overbelastning af tolkene er ikke blot værd at undgå af helbredshensyn: Det er også nødvendigt for, at tolkene kan levere tiptop igennem hele mødet.

Simultantolkning er i forvejen så mentalt krævende en aktivitet, at alt bør gøres for at undgå unødig overbebyrdning.

Undgå støj i salen

Lydisolering af outputtet er desuden vigtigt, fordi tolkningen ellers kan forstyrre de mødedeltagere, der ikke bruger tolkning. For så kan de høre tolkenes stille tolkning bagerst i salen igennem rummet.

Meningen er jo, at kun tolkebrugerne kan høre tolkningen igennem deres høretelefoner. De er en del af det tekniske udstyr, som vi gerne hjælper jer med at arrangere.

Tolkekabine for et godt produkt

Vi vil gerne have, at I finder pengene til et leje rigtigt tolkeudstyr. Det rigtige udstyr til en konference af enhver art er en tolkekabine.

Det stiller krav til jeres budget. Og det er simpelthen for at kunne gøre et godt stykke arbejde for jer.

Uden tolkeboks i særlige situationer

I visse situationer kan vi godt acceptere at arbejde uden kabine: med hvisketolkeudstyr ude i salen. Men det er bedst ikke at gøre det af sparehensyn. Egentlig er tolkning uden kabine beregnet til mobil tolkning under fx rundvisninger – eller til en enkelt tolkebruger eller to, som vi kan sidde skråt bagved.

Her ser du en hvisketolk fra Tolkene.dk i en kortvarig situation med flere tolkebrugere. Det var en udbrydersession i forbindelse med en stor konference med tolkebås i salen.

Her brugte vi ikke typen mobilt turguideudstyr: Teknikfirmaet, som vi samarbejder med, havde opsat fast tolkeudstyr i hvert lille lokale, men uden tolkeboks. Fordelen ved det var, at forbindelsen er bedre gennem kabler end med lydbølger, som kan kollidere med alt muligt andet, som foregår i store konferencevenues.

Sådan fungerer konferencetolkning

Når vi sidder i en tolkeboks, sætter vi høretelefonerne på skrå. Så får vi talerens tale ind ad det ene øre, imens vi med det andet øre kan høre os selv tolke. På den måde kan vi skelne bedre, end hvis vi sidder ude i lokalet, hvor input og output blandet sammen.

I kabinen kan vi afløse hinanden uden først at skulle vikle mikrofonens headset ud af hår og briller, ørenringe og tørklæde. Der er ikke et sekund at spilde, når man simultantolker. (Vores aktuelle leverandør af hvisketolkeudstyr er dog bedre end vores forrige leverandør til at sende flere mikrofoner med i hver tolkekuffert.)

Vi kan også bedre udveksle regibemærkninger uden at forstyrre, hvis vi sidder i en tolkebås: Vi trykker os bare ud af anlægget imens. Og kabinemakkeren kan bedre hjælpe undervejs. Den tolk, der ikke er i gang med at tolke, har jo tid til at notere tal, slå ord op eller tjekke ting i det materiale, I har udleveret til os. Den hjælp fungerer ikke ude i det åbne rum.

I kabinen bliver vi ikke forstyrret af, at ethvert publikum småsnakker med hinanden. Og vi generer ikke den del af publikum, der ikke har brug for tolkning. For kun vores brugere i salen kan høre os. De lytter til os i deres egne headsets med høretelefoner.

Hvad er forskellen på simultantolk og konsekutivtolk?

Tolkeformer er der flere af, for en tolk kan arbejde på forskellige måder ved forskellige former for møder. Vi kalder det simultantolk henholdsvis konsekutivtolk, når vi skelner mellem samtidig levering og efterfølgende tolkning. Og det hedder ret beset konferencetolk eller derimod dialogtolk, når det er mødetypen, det handler om. Og vi taler om kabinetolk og hvisketolk, når fokus er på lydteknik og opsætning.

Tolketype: simultantolk

En simultantolk oversætter i realtid, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og følger med over stok og sten. Det lyder umuligt, men

Konferencetolkning til stormøder og fjerntolkning via online-forbindelser på dertil indrettede platforme er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan.

Tolkeformer som simultantolkning kræver teknisk udstyr, medmindre tolken kun skal hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem. Det kan være den anklagede eller vidnet i en retssag. Det kan også være en delegeret eller to i et større møder, hvor de som de eneste ikke mestrer det fælles sprog.

Tolketype: konsekutivtolk

En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.

Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.

Tolkeformer ved konferencer

Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid og fungerer sjældent nær så godt.

Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.

Har I tolk med speciale i vores felt?

Vi udvikler os gerne til tolk med speciale i netop jeres stof. Og vi synes bare, at det er skønt at få anledning til at gå i dybden med jeres emnefelt. Vores tolkeformidler udvælger hver gang den mest egnede tolk eller det mest oplagte tolkehold til jer: det være sig to simultane konferencetolke til stormøder mellem professionelle  eller en konsekutiv dialogtolk til dit møde med en borger.

Vores fagspecialer

I vores tolkegalleri ser du et lille udvalg af vores særlige fagkapaciteter: emner, som vi hver i

Nogle af vores specialer er lovstof og danske myndigheder, asyl og migration, lægemidler og patenter, militær og Mellemøsten, medier og litteratur, spansk politik og polsk kulturliv, den Europæiske Unions institutioner og østeuropæiske forhold.

Men vi kan også tolke lige netop jeres stof, fordi en rigtig tolk kan tolke alt! En rigtig tolk er en uddannet

Det forudsætter blot adgang til materiale at forberede os ud fra – det samme materiale, som I vil befatte jer med på jeres møde. Og selvs

Ekspertisen er selve tolkningen

Egentlig er vores ekspertise selve tolkningen, vores fremmedsprog og gode dansk. Og qua vores intense forberedelse på opgaverne kan vi tolke lige, hvad det skal være. Det vigtige er at hyre en professionel tolk – selv til opgaver, som kan synes små, som for eksempel hos lægen.

Derfor er det ikke nødvendigt at bestille en specialiseret tolk: Vi kan som konferencetolke løfte opgaven uanset, fordi vi er trænet i at lynspecialisere os under forberedelsen og kunne håndtere alle emner, hvis blot I sender os noget at forberede os ud fra.

Byg jeres egen specialetolk

Men I kan selv udvikle en tolk med speciale i netop jeres helt specifikke område: Det gør  ved at genbestille. Vi sender jer gerne den samme tolk som sidst. Book nu for at sikre, at jeres foretrukne tolk er ledig på den nye dato.

Kan vores egne ansatte ikke bare tolke?

Professionel tolk er en uddannelse, et fag og en karriere, der over tid opbygger erfaring. Kun tolke kan tolke. Kun simultantolke kan simultantolke. Kun en professionel tolk kan forventes at løfte opgaven, som sjældent er ligetil.

Så det er en dum idé at spare på fagligheden ved at sætte jeres egne folk til at tolke, bare fordi de kan fremmedsproget. Det betyder jo ikke, at de kan tolke. Og da slet ikke simultantolke til en konference.

Professionel tolk

Det gælder helt uagtet emnefelt. Den nødvendige ekspertise er ikke fagkundskab til temaet, men derimod tæften for at tolke og benhård træning i det. Man bliver ikke tolk af at kunne tale fremmedsproget – og man kan ikke tolke et emne, bare fordi man kender dets terminologi og tankesæt ind og ud.

Og mere mystisk er jeres emnefelt næppe, end at vi som topprofessionelle godt kan lære at mestre det, hvis blot I sender os relevant materiale på forhånd: mødets dokumenter og slideshows – og gerne også dybe links.

Når man tolker, kommer ens sprog under voldsomt pres. Især som simultantolk eller konsekutiv tolk ved stormøder blandt professionelle. Man skal derfor være meget stærk i sine sprog for overhovedet at kunne tolke fra dem – og endnu mere bomstærk i sproget for at kunne tolke til det.

Det bliver bare ikke godt, hvis I hyrer andet end en kvalificeret konferencetolk til opgaven. Og en dårlig tolkning kan være værre end ingen tolkning. Alle, der engang har påtaget sig at tolke uden at være tolke, beretter om frygtelige oplevelser og nedbrudt kommunikation. Det var ikke deres skyld. Det var arrangørens.

Vores fagkapaciteter

Men selvsagt har vi som tolke områder, som vi har ekstra meget erfaring med. I vores tolkegalleri ser du nogle af vores fremragende fagkapaciteter med tolkespecialer på særlige områder. Se også et eksempel på tolkespeciale, nemlig byggetolkning.

Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?

Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.

Hvorfor har tolkene ikke ansvar for teknikken?

Vi booker gerne udstyret for jer. Men vi vil ikke have ansvar for udstyret undervejs.
Somos de letras: Vi er sprogfolk, ikke teknikere. Og vi har rigeligt at se til med tolkningen. Vi er brugere af udstyret – ikke reparatører. Hvis udstyret går i udu, og der ikke er en tekniker til stede – så bryder tolkningen sammen.
Derfor skal der altid sidde en tekniker i lokalet, når vi tolker i kabine. Og I skal udpege en superbruger med ansvar for teknikken, hvis vi hvisketolker med hvisketolkeanlæg.

Hvorfor skal tolken have pause?

Tolken er den person i hele rummet, der er allermest på. Derfor har tolken brug for pause, før I har.
Men alle har godt af at holde pause under lange møder. Det fremmer mødets formål at holde  masser af pauser. De europæiske institutioner måtte sande under pandemikarantænens videomøder, at uden korridorsnakke kommer man ikke ret langt. (Og heller ikke uden tolke.)

Hvorfor skal der to tolke til?

Fordi tolkning er ekstremt intenst. Simultantolke foretager sig seks ting på én gang: vi lytter, vi forstår, vi omsætter, vi formulerer, vi udtrykker – og vi overvåger vores ejet output.
Tolkenes koncentration kan ikke holdes uendeligt. Derfor skiftes de. Afløsningen sikrer, at tolkningen ikke udarter til det rene vrøvl, som dagen skrider frem.
Det betyder også, at tolkene ikke har brug for pause nær så tit. På den måde sparer I tid.

Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?

Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.

Hvorfor skal vi sende jer mødedokumenterne?

Vi skal bruge mødedokumenterne på forhånd, så vi kan blive så dygtige til lige netop jeres felt og jeres møde. Vi specialiserer os helt uden beregning i det, som I skal tale om.
Det kræver blot, at I sender os dagsorden og deltagerliste – og trækker talenoter, slides, manuskripter ud af talerne i god tid. Det er jeres opgave. Det er jeres helt gratis bidrag til at sikre god mødetolkning.
Vi vil også gerne have baggrundsmateriale, dybe links og referat fra forrige møde. Alt, hvad I finder relevant, vil vi gerne se. I skal ikke være bange for at sende os for meget. Det skal bare være relevant. Jo mere målrettet, jo bedre.