Det behøver vel ikke være så fint?

Jo, det gør det. For enten fungerer tolkningen – eller også fungerer den ikke. Og så bryder kommunikationen sammen. Det er ingen tjent med.
Derfor kan man ikke bare beslutte, at det hele behøver ikke være så fancy, og man skal bare have nogle tolke, der er på det jævne. For det kan gå helt og aldeles galt.
Tolkning er som en kran, der løfter en byrde bundet op i remme. Er byrden for tung og remmene for svage, falder byrden til jorden.