Hvad er forskellen på en simultantolk og en konsekutivtolk?

En t0lk kan arbejde på forskellige måder. En simultantolk oversætter, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og halser efter ham over stok og sten. Konferencetolkning og fjerntolkning er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan. Det kræver teknisk udstyr at simultantolke, medmindre man kun hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem.
En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.
Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.
Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid. Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.

Hvorfor skal vi betale jer for en hel dag?

Konferencetolke sælger sig selv til dagspriser. Det gør vi, fordi vi i dagene op til opgaven forbereder os i timevis på lige netop jeres emne og terminologi. Så der ligger mange timers arbejde i bare én times fremmøde som tolk.
Vi koster også dagspriser, fordi vi bruger alt vores krudt den dag på at præstere for jer. Der er ikke mere tilbage i os at gøre godt med, når vi træder ud af tolkekabinen. Vi kan ikke bare lave andet arbejde resten af dagen.
Dagspriserne skyldes også, at vi ikke nødvendigvis bor i nærheden af opgaven. Det er ikke det samme at pendle ind til kontoret fra et hjem i fornuftig afstand til arbejdet, som det er at rejse tværs gennem landet til et nyt sted hver gang. Vores transporttid er en del af vores arbejdsindsats.
Vi bruger derfor hele vores arbejdsdag og mere til på at løse jeres opgave.

Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?

Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.

Hvorfor skal tolken have pause?

Tolken er den person i hele rummet, der er allermest på. Derfor har tolken brug for pause, før I har.
Men alle har godt af at holde pause under lange møder. Det fremmer mødets formål at holde  masser af pauser. De europæiske institutioner måtte sande under pandemikarantænens videomøder, at uden korridorsnakke kommer man ikke ret langt. (Og heller ikke uden tolke.)

Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?

Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.

Hvorfor skal vi sende jer mødedokumenterne?

Vi skal bruge mødedokumenterne på forhånd, så vi kan blive så dygtige til lige netop jeres felt og jeres møde. Vi specialiserer os helt uden beregning i det, som I skal tale om.
Det kræver blot, at I sender os dagsorden og deltagerliste – og trækker talenoter, slides, manuskripter ud af talerne i god tid. Det er jeres opgave. Det er jeres helt gratis bidrag til at sikre god mødetolkning.
Vi vil også gerne have baggrundsmateriale, dybe links og referat fra forrige møde. Alt, hvad I finder relevant, vil vi gerne se. I skal ikke være bange for at sende os for meget. Det skal bare være relevant. Jo mere målrettet, jo bedre.

Hvad betyder det, hvilken vej I skal tolke?

Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.

Hvorfor kan I ikke hvisketolke klos op ad publikum?

Fordi publikums snak forstyrrer os, og vores tolkning forstyrrer publikum. Når publikum giver sig til at tysse på os og gøre fagter, har vi misèren. For så mister vi koncentrationen, og tolkningen bryder sammen.
Det, som I sparer i meter, mister I ved produktet. Er lokalet for lille til at placere hvisketolkene på afstand af publikum – så har I valgt for lille et lokale.

Hvorfor kan I ikke hvisketolke flere sprog i samme lokale?

Fordi så kan både talere, tolke og publikum høre mindst tre talestrømme på én gang. Talerne bliver stressede og forvirrede. Tolkene bliver stressede og kan dårligt tolke. Publikum bliver stresset og irriteret og får intet ud af de tolkede taler.
Det er galt nok at mangle tolkekabinens lydisolation. Det går ud over tolkeproduktet. Det er decideret uansvarligt at smide flere hvisketolke ind i samme lokale og bede dem køre løs. Det er ikke muligt at tolke fornuftigt i den situation. Og det er træls for både talere og tilhørere.

Kan I ikke bare bruge en håndholdt mikrofon?

Uha nej. For så kan vi ikke tage noter – og tolkning er mere skriftligt, end det ser ud. Vi noterer fx tal, forkortelser og nøgleord ned, mens vi lytter. Det gør vi, fordi tal er svære at holde klare i erindringen og overføre korrekt. Og noter er en god måde at frisætte hukommelse undervejs.
Og så er det heller ikke ret sjovt at holde sådan en tung tingest i timevis og stå og ligne en krydsning mellem en pornomodel og en rockstjerne.
Det er vigtigt at specificere ved bestilling af tolkeudstyr til hvisketolkning, at tolkenes mikrofon skal sidde i et håndfrit headset.

 

Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?

En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.

Det er der da aldrig nogen, der har bedt om før?

Er der virkelig ikke? Har ingen fortalt jer om fordelene ved at bruge tolkekabine, når tolkningen ikke foregår mobilt? Har ingen fortalt jer, at simultantolke skal afløses hver halve time?
Det burde de have fortalt jer. Men måske vidste de det heller ikke selv. Og så har I virkelig haft fat i bunden af branchen.
I Spanien, hvor vi også tolker, tør bureauerne ikke stille krav til kunderne. Bureauerne er bange for at gå glip af opgaver og ser måske kunderne som chefer, man ikke må sige imod. Resultatet er kaos.
Som tolk møder man frem uden at vide, hvad man skal tolke om. Selv sprogene kan man få oplyst forkert af bureauet, når autoritetstroen vinder over fornuften. Man må som tolk hele tiden slukke ildebrande og finde på kreative nødløsninger for at få det hele til at fungere.
Sådan skal det ikke være. Det er bureauets opgave at få kunden til at forstå, hvad det kræver at få en god tolkeoplevelse.