Kategori: Kursustolk

Hvad koster tolk?

Posted on by Sara Høyrup

Hvad en tolk koster, kommer helt an på, hvad I skal bruge tolk til. Der er nemlig forskel på, hvad de forskellige slags tolke kan, hvor godt de er uddannet, og hvad de koster. Klik her for at se en oversigt over vores tolkepriser.

Hvad tolk koster afhænger også af, om det er nok med én tolk, eller om opgaven kræver et tolkehold med to tolke, som skiftes. Måske skal I endda bruge flere tolkehold til forskellige sprog på jeres konference? Så det handler igen om, hvad I skal bruge tolk til.

Hvad en tolk koster, kommer selvfølgelig også an på, hvor længe I skal bruge tolken. Og der er forskel på, hvordan de forskellige tolketyper beregner, hvad de koster: dagspris eller timepris.

Hos os giver vi rabat, hvis I booker flere tolke, en hel uge eller et klippekort.

Det betyder også noget for, hvad en tolk koster, om I er ude i god tid eller booker tolk i sidste øjeblik. Det er også godt at bestille tolk tidligt, så den bedste tolk til opgaven ikke allerede er hyret et andet sted.

Hos Tolkene.dk er vi ikke de billigste. Til gengæld er vi blandt de bedste.

Hvad koster tolk til konference?

En konferencetolk sælger sin service til dagspriser. Prisen på konferencetolk omfatter lokal transporttid og lokal transportudgift.

Nogle gange må man hyre konferencetolk fra den anden ende af landet eller hinsides Sundet – måske endda flyve dem ind. Så kommer der udgifter til ikke-lokal transport, overnatning og rejsedag. Konferencetolke er en lille verdenselite, som flyver og farer til opgaverne.

Her ser du vores internationale udgave af tolkebureauet Tolkene.dk.

Dagsprisen indbefatter konferencetolkens forberedelse på lige netop jeres emne og terminologi. Så der ligger mange timers arbejde i bare én times fremmøde som tolk. Derfor opererer vi ikke med timepriser og heller ikke med “halve dage”, for en tolkedag er en tolkedag. Og den skal uanset ikke vare alt for længe, for det kan intet menneske klare.

Hvorfor dagspris for konferencetolkning?

Vi koster også dagspriser, fordi vi bruger alt vores krudt den dag på at præstere for jer. Der er ikke mere tilbage i os at gøre godt med, når vi træder ud af tolkekabinen. Vi kan ikke bare lave andet arbejde resten af dagen.

Dagspriserne skyldes også, at vi ikke nødvendigvis bor i nærheden af opgaven. Det er ikke det samme at pendle ind til kontoret fra et hjem i fornuftig afstand til arbejdet, som det er at rejse tværs gennem landet til et nyt sted hver gang. Vores transporttid er en del af vores arbejdsindsats.

Hertil kommer forberedelsen i dagene før opgaven. Vi bruger derfor hele vores arbejdsdag og mere til på at løse jeres opgave.

Tolkepris til hovedforhandling om erhvervsret

Omtrent det samme som en enkelt konferencetolk. Til gengæld er der ikke tradition i Danmark for at hyre et helt tolkehold til hovedforhandling i erhvervsret. Derfor er prisen lavere end prisen for konferencetolkning.

Vi sender jer en statsautoriseret translatør eller en uddannet konferencetolk. Vi forbereder os på sagen ud fra de dokumenter, I sender os på forhånd, og som vi selvsagt behandler fortroligt.

Vores forberedelsestid er med i prisen. Og vi er alle pengene værd.

Hvad koster tolk til møde med borger?

En dialogtolk til møde i social-, sundheds- og retsvæsen fakturerer pr. time.

Startprisen er 2.000 kroner for den første time. De næste timer koster 1.000 kroner. Altid per påbegyndt time. Hastetillæg ved sen bestilling.

Dialogtolk skal have betaling for sin lokale transporttid og transportudgift: statens kilometertaks + 500 kr. pr. påbegyndt transporttime.

Skriv og få et tilbud på din konkrete opgave.

Hvad er forskellen på simultantolk og konsekutivtolk?

Posted on by Sara Høyrup

Tolkeformer er der flere af, for en tolk kan arbejde på forskellige måder ved forskellige former for møder. Vi kalder det simultantolk henholdsvis konsekutivtolk, når vi skelner mellem samtidig levering og efterfølgende tolkning. Og det hedder ret beset konferencetolk eller derimod dialogtolk, når det er mødetypen, det handler om. Og vi taler om kabinetolk og hvisketolk, når fokus er på lydteknik og opsætning.

Tolketype: simultantolk

En simultantolk oversætter i realtid, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og følger med over stok og sten. Det lyder umuligt, men

Konferencetolkning til stormøder og fjerntolkning via online-forbindelser på dertil indrettede platforme er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan.

Tolkeformer som simultantolkning kræver teknisk udstyr, medmindre tolken kun skal hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem. Det kan være den anklagede eller vidnet i en retssag. Det kan også være en delegeret eller to i et større møder, hvor de som de eneste ikke mestrer det fælles sprog.

Tolketype: konsekutivtolk

En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.

Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.

Tolkeformer ved konferencer

Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid og fungerer sjældent nær så godt.

Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.

Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?

Posted on by Sara Høyrup

Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.

Hvorfor skal tolken have pause?

Posted on by Sara Høyrup

Tolken er den person i hele rummet, der er allermest på. Derfor har tolken brug for pause, før I har.
Men alle har godt af at holde pause under lange møder. Det fremmer mødets formål at holde  masser af pauser. De europæiske institutioner måtte sande under pandemikarantænens videomøder, at uden korridorsnakke kommer man ikke ret langt. (Og heller ikke uden tolke.)

Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?

Posted on by Sara Høyrup

Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.

Hvorfor skal vi sende jer mødedokumenterne?

Posted on by Sara Høyrup

Vi skal bruge mødedokumenterne på forhånd, så vi kan blive så dygtige til lige netop jeres felt og jeres møde. Vi specialiserer os helt uden beregning i det, som I skal tale om.
Det kræver blot, at I sender os dagsorden og deltagerliste – og trækker talenoter, slides, manuskripter ud af talerne i god tid. Det er jeres opgave. Det er jeres helt gratis bidrag til at sikre god mødetolkning.
Vi vil også gerne have baggrundsmateriale, dybe links og referat fra forrige møde. Alt, hvad I finder relevant, vil vi gerne se. I skal ikke være bange for at sende os for meget. Det skal bare være relevant. Jo mere målrettet, jo bedre.

Hvad betyder det, hvilken vej I skal tolke?

Posted on by Sara Høyrup

Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.

Hvorfor kan I ikke hvisketolke klos op ad publikum?

Posted on by Sara Høyrup

Fordi publikums snak forstyrrer os, og vores tolkning forstyrrer publikum. Når publikum giver sig til at tysse på os og gøre fagter, har vi misèren. For så mister vi koncentrationen, og tolkningen bryder sammen.
Det, som I sparer i meter, mister I ved produktet. Er lokalet for lille til at placere hvisketolkene på afstand af publikum – så har I valgt for lille et lokale.

Hvorfor kan I ikke hvisketolke flere sprog i samme lokale?

Posted on by Sara Høyrup

Fordi så kan både talere, tolke og publikum høre mindst tre talestrømme på én gang. Talerne bliver stressede og forvirrede. Tolkene bliver stressede og kan dårligt tolke. Publikum bliver stresset og irriteret og får intet ud af de tolkede taler.
Det er galt nok at mangle tolkekabinens lydisolation. Det går ud over tolkeproduktet. Det er decideret uansvarligt at smide flere hvisketolke ind i samme lokale og bede dem køre løs. Det er ikke muligt at tolke fornuftigt i den situation. Og det er træls for både talere og tilhørere.

Kan I ikke bare bruge en håndholdt mikrofon?

Posted on by Sara Høyrup

Uha nej. For så kan vi ikke tage noter – og tolkning er mere skriftligt, end det ser ud. Vi noterer fx tal, forkortelser og nøgleord ned, mens vi lytter. Det gør vi, fordi tal er svære at holde klare i erindringen og overføre korrekt. Og noter er en god måde at frisætte hukommelse undervejs.
Og så er det heller ikke ret sjovt at holde sådan en tung tingest i timevis og stå og ligne en krydsning mellem en pornomodel og en rockstjerne.
Det er vigtigt at specificere ved bestilling af tolkeudstyr til hvisketolkning, at tolkenes mikrofon skal sidde i et håndfrit headset.

 

Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?

Posted on by Sara Høyrup

En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.

Det er der da aldrig nogen, der har bedt om før?

Posted on by Sara Høyrup

Er der virkelig ikke? Har ingen fortalt jer om fordelene ved at bruge tolkekabine, når tolkningen ikke foregår mobilt? Har ingen fortalt jer, at simultantolke skal afløses hver halve time?
Det burde de have fortalt jer. Men måske vidste de det heller ikke selv. Og så har I virkelig haft fat i bunden af branchen.
I Spanien, hvor vi også tolker, tør bureauerne ikke stille krav til kunderne. Bureauerne er bange for at gå glip af opgaver og ser måske kunderne som chefer, man ikke må sige imod. Resultatet er kaos.
Som tolk møder man frem uden at vide, hvad man skal tolke om. Selv sprogene kan man få oplyst forkert af bureauet, når autoritetstroen vinder over fornuften. Man må som tolk hele tiden slukke ildebrande og finde på kreative nødløsninger for at få det hele til at fungere.
Sådan skal det ikke være. Det er bureauets opgave at få kunden til at forstå, hvad det kræver at få en god tolkeoplevelse.