Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.