Konferencetolk og dialogtolk tolker i forskellige typer møder, hvor mennesker vil kommunikere med hinanden, men ikke taler samme sprog. En tolk kan nemlig bruges i alle mulige meget forskellige situationer.
Én måde at opdele tolketypen på er efter mødetypen. (Andre måder er efter tolkform: simultantolk versus konsekutiv tolk | efter tolkeudstyr: kabinetolk versus hvisketolk | efter placering: fremmødetolk, teletolk per telefon eller fjerntolk online.)
Hvem tolker hvad?
Enhver konferencetolk kan også fungere som dialogtolk – forudsat at denne tolk arbejder retur og er villig til at arbejde til de lave priser og under de ringe forhold, som en dialogtolk ofte arbejder under for politi og domstole, socialsystem og sundhedsvæsen.
Men langt fra enhver dialogtolk kan arbejde som konferencetolk. Det er de simpelthen ikke uddannet til og ikke testet i. I bør sikre jer, at I bestiller jeres konferencetolk hos et bureau, der ikke bare sender jer en dialogtolk uden relevant tolkeuddannelse.
Mangt et tolkebureau med socialtolke vil gerne med i førsteligaen og formidle til konferencer – men hverken bureauerne eller deres tolke ved, hvad de laver. I har brug for et tolkebureau med primært fokus på konferencetolkning. Det har Tolkene.dk – og vores tolkeformidler er selv konferencetolk og ved, hvad der skal til.
Obsbadibs om ægte konferencetolk
I tjekker, om der er tale om en ægte konferencetolk, ved at spørge til tolkens universitetsuddannelse og være opmærksomme på, at et tolkekursus på en professionshøjskole er ikke en videregående tolkeuddannelse.
Der findes tolkekurser, der oplærer dialogtolke i nogle af de fagområder, de tolker på: social og sundhed (men ikke i politi- og retsområdet, som også bruger dialogtolke). Det har intet at gøre med at kunne mestre en konferencedag.
En konferencetolk bør have en European Master in Conference Interpreting (EMCI) fra CBS eller en Master i KonferenceTolkning (MKT) fra Aarhus Universitet.
Vær desuden obs på, om bureauet overhovedet har forstand på opsætning af konferencetolkning. Hvis bureauet er ligeglad med tolkeforholdene og gerne lader en enkelt tolk klare, hvad der egentlig kræver et hold med to tolke til at skiftes – så har I fat i det forkerte bureau. Og så går mødet op i hat og briller.
Konferencetolk: tolkeretning
En vigtig forskel er også, at en konferencetolk kun tolker den ene vej, medmindre kunden også bestiller returtolkning. En konferencetolk kan have passive sprog som kildesprog, der tolkes fra men ikke til. Derfor vælger vi konferencetolk til jer ud fra, om I skal bruge tolkning begge veje eller kun den ene vej.
En konferencetolk har A-sprog: modersmål, som er tolkens primære målsprog. B-sprog: aktivt målsprog er det eller de sprog, som denne konferencetolk også tolker til. Niveauet er næsten lige så højt som et modersmål. C-sprog: passive kildesprog, som en konferencetolk kun tolker fra og ikke til.
Dialogtolk: returtolkning 1:1
En dialogtolk tolker begge veje mellem de to sprog. Derfor er der dialogtolke, der har et stærkere aktivt sprog som målsprog, end konferencetolke der kun har sproget som såkaldt C-sprog.
Det gælder eksempelvis tosprogede tolke, der er vokset op i Danmark med forældre fra andre lande. Mange dialogtolke er efterkommere af indvandrere. Eller de er selv kommet til Danmark som flygtningebørn. Derfor taler nogle af dem med accent, mens andres dansk er umuligt at skelne fra en indfødt danskers.
En translatør, der fungerer som tolk, arbejder til tider både som konferencetolk og dialogtolk. En translatør arbejder retur mellem sit modersmål og det sprog, som denne translatør er uddannet i.
Translatør til sager om erhvervsret
En uddannet translatør har skriftligt rets- og erhvervsstof som speciale. En translatør er meget mindre udlært i tolkning end en konferencetolk med en master i konferencetolkning. En translatør kan have trænet sig selv op til at tolke – altså oversætte mundtligt.
Tolkene.dk bruger især translatør til at oversætte kontrakter og tolke erhvervsret, hvor de er helt oplagte. Enkelte af dem er også dygtige konferencetolke.
Konferencetolk til møde med fagfolk
En konferencetolk oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste som simultantolk – altså i realtid, mens talerne taler. Derfor kalder mange os for simultantolk, når de mener konferencetolk. Men simultantolkning er bare tolkeformen, mens konferencetolkning foregår ved en bestemt mødetype.
Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet endda digitalt. Fjerntolkning har mange navne og forkortelser: Distance Interpretation (DI), Remote Interpretation (RI), Remote Simultaneous Interpretation (RSI).
Dialogtolk til møde med borger
En dialogtolk oversætter begge veje i små sammenhænge – ofte dér, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra Borgercenter Børn og Unge (BBU) over Børn- og Ungeudvalget (BUU) til Ankestyrelsen og videre til familiedomstolene, måske med en tur om et Familieretshus.
Idealet for den slags tolkning er, at tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken mestrer simultantolkning, hvad ikke alle dialogtolke gør). Tolken oversætteren derimod borgerens ord konsekutivt små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.
Hensynet til borger
Noget andet er så, at lige netop borger kan have svært ved at følge med i simultantolkning – især når den foregår uden udstyr. Det er borger, der er i klemme, og borger, der næppe er vant til at sidde i møder hele dagen og da slet ikke med tolkning.
Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med et hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt fra sagsbehandler eller jurist til borger – simpelthen for ikke at overbelaste borger. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde sin borger.
Dialogtolk: simultant og konsekutivt
Den udbredte metode med at skifte mellem hvisketolkning simultant til borger og høj, klar tale konsekutivt den anden vej skyldes, at der jo på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.
Det er dog set på det senere, at danske dommere forventer simultantolkning begge veje: Det vil indebære, at tolken skal overdøve borger, anklaget eller vidne – og det kan umuligt være godt for deres mulighed for at udtrykke sig. Det er desuden teknisk umuligt, for hvordan skal denne dialogtolk så kunne høre borger?
Hvisketolkeudstyr
Men institutionerne kunne faktisk godt vælge at udstyre dagens dialogtolk med et hvisketolkeanlæg: Det er billigt at leje og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.
Ved domstolene i Sverige har tolke adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle de tolke det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.
