Hvad er forskellen på en simultantolk og en konsekutivtolk?

En t0lk kan arbejde på forskellige måder. En simultantolk oversætter, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og halser efter ham over stok og sten. Konferencetolkning og fjerntolkning er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan. Det kræver teknisk udstyr at simultantolke, medmindre man kun hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem.
En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.
Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.
Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid. Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.

Hvad er forskellen på en konferencetolk og en dialogtolk?

En tolk kan bruges til forskellige situationer. Alle konferencetolke kan også fungere som dialogtolke – hvis ellers de vil arbejde til de priser. Men langt fra alle dialogtolke kan arbejde som konferencetolke.
Konferencetolke oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste simultant – altså samtidig med at talerne taler. Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet også digitalt.
Dialogtolke oversætter i små sammenhænge – ofte der, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra BBU over Børn- og Ungeudvalget til Ankestyrelsen.
Idealet for den slags tolkning er ligesom den ved domstolene: Tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken er simultantolk). Tolken oversætteren borgerens ord konsekutivt, altså små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.
Det gør man på den måde, fordi der på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.
Men institutionen kunne faktisk godt vælge at udstyre tolken med hvisketolkeanlæg: Det er billigt og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.
Ved domstolene i Sverige har tolkene adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle dem det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.
Noget andet er så, at lige netop borgeren kan have svært ved at følge med i simultantolkning – når den foregår uden udstyr. Det er borgeren, der er i klemme, og borgeren, der måske ikke er vant til at sidde i møder hele dagen. Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt den vej – simpelthen for ikke at overbelaste borgeren. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde borgeren.

Hvorfor skal vi betale jer for en hel dag?

Konferencetolke sælger sig selv til dagspriser. Det gør vi, fordi vi i dagene op til opgaven forbereder os i timevis på lige netop jeres emne og terminologi. Så der ligger mange timers arbejde i bare én times fremmøde som tolk.
Vi koster også dagspriser, fordi vi bruger alt vores krudt den dag på at præstere for jer. Der er ikke mere tilbage i os at gøre godt med, når vi træder ud af tolkekabinen. Vi kan ikke bare lave andet arbejde resten af dagen.
Dagspriserne skyldes også, at vi ikke nødvendigvis bor i nærheden af opgaven. Det er ikke det samme at pendle ind til kontoret fra et hjem i fornuftig afstand til arbejdet, som det er at rejse tværs gennem landet til et nyt sted hver gang. Vores transporttid er en del af vores arbejdsindsats.
Vi bruger derfor hele vores arbejdsdag og mere til på at løse jeres opgave.

Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?

Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.

Hvorfor har tolkene ikke ansvar for teknikken?

Vi booker gerne udstyret for jer. Men vi vil ikke have ansvar for udstyret undervejs.
Somos de letras: Vi er sprogfolk, ikke teknikere. Og vi har rigeligt at se til med tolkningen. Vi er brugere af udstyret – ikke reparatører. Hvis udstyret går i udu, og der ikke er en tekniker til stede – så bryder tolkningen sammen.
Derfor skal der altid sidde en tekniker i lokalet, når vi tolker i kabine. Og I skal udpege en superbruger med ansvar for teknikken, hvis vi hvisketolker med hvisketolkeanlæg.

Hvorfor skal der to tolke til?

Fordi tolkning er ekstremt intenst. Simultantolke foretager sig seks ting på én gang: vi lytter, vi forstår, vi omsætter, vi formulerer, vi udtrykker – og vi overvåger vores ejet output.
Tolkenes koncentration kan ikke holdes uendeligt. Derfor skiftes de. Afløsningen sikrer, at tolkningen ikke udarter til det rene vrøvl, som dagen skrider frem.
Det betyder også, at tolkene ikke har brug for pause nær så tit. På den måde sparer I tid.

Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?

Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.

Hvorfor skal vi sende jer mødedokumenterne?

Vi skal bruge mødedokumenterne på forhånd, så vi kan blive så dygtige til lige netop jeres felt og jeres møde. Vi specialiserer os helt uden beregning i det, som I skal tale om.
Det kræver blot, at I sender os dagsorden og deltagerliste – og trækker talenoter, slides, manuskripter ud af talerne i god tid. Det er jeres opgave. Det er jeres helt gratis bidrag til at sikre god mødetolkning.
Vi vil også gerne have baggrundsmateriale, dybe links og referat fra forrige møde. Alt, hvad I finder relevant, vil vi gerne se. I skal ikke være bange for at sende os for meget. Det skal bare være relevant. Jo mere målrettet, jo bedre.

Hvad betyder det, hvilken vej I skal tolke?

Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.

Hvorfor kan I ikke hvisketolke klos op ad publikum?

Fordi publikums snak forstyrrer os, og vores tolkning forstyrrer publikum. Når publikum giver sig til at tysse på os og gøre fagter, har vi misèren. For så mister vi koncentrationen, og tolkningen bryder sammen.
Det, som I sparer i meter, mister I ved produktet. Er lokalet for lille til at placere hvisketolkene på afstand af publikum – så har I valgt for lille et lokale.

Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?

En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.

Det er der da aldrig nogen, der har bedt om før?

Er der virkelig ikke? Har ingen fortalt jer om fordelene ved at bruge tolkekabine, når tolkningen ikke foregår mobilt? Har ingen fortalt jer, at simultantolke skal afløses hver halve time?
Det burde de have fortalt jer. Men måske vidste de det heller ikke selv. Og så har I virkelig haft fat i bunden af branchen.
I Spanien, hvor vi også tolker, tør bureauerne ikke stille krav til kunderne. Bureauerne er bange for at gå glip af opgaver og ser måske kunderne som chefer, man ikke må sige imod. Resultatet er kaos.
Som tolk møder man frem uden at vide, hvad man skal tolke om. Selv sprogene kan man få oplyst forkert af bureauet, når autoritetstroen vinder over fornuften. Man må som tolk hele tiden slukke ildebrande og finde på kreative nødløsninger for at få det hele til at fungere.
Sådan skal det ikke være. Det er bureauets opgave at få kunden til at forstå, hvad det kræver at få en god tolkeoplevelse.