Hvad er forskellen på en simultantolk og en konsekutivtolk?

En t0lk kan arbejde på forskellige måder. En simultantolk oversætter, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og halser efter ham over stok og sten. Konferencetolkning og fjerntolkning er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan. Det kræver teknisk udstyr at simultantolke, medmindre man kun hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem.
En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.
Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.
Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid. Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.

Hvad er forskellen på en konferencetolk og en dialogtolk?

En tolk kan bruges til forskellige situationer. Alle konferencetolke kan også fungere som dialogtolke – hvis ellers de vil arbejde til de priser. Men langt fra alle dialogtolke kan arbejde som konferencetolke.
Konferencetolke oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste simultant – altså samtidig med at talerne taler. Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet også digitalt.
Dialogtolke oversætter i små sammenhænge – ofte der, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra BBU over Børn- og Ungeudvalget til Ankestyrelsen.
Idealet for den slags tolkning er ligesom den ved domstolene: Tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken er simultantolk). Tolken oversætteren borgerens ord konsekutivt, altså små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.
Det gør man på den måde, fordi der på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.
Men institutionen kunne faktisk godt vælge at udstyre tolken med hvisketolkeanlæg: Det er billigt og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.
Ved domstolene i Sverige har tolkene adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle dem det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.
Noget andet er så, at lige netop borgeren kan have svært ved at følge med i simultantolkning – når den foregår uden udstyr. Det er borgeren, der er i klemme, og borgeren, der måske ikke er vant til at sidde i møder hele dagen. Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt den vej – simpelthen for ikke at overbelaste borgeren. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde borgeren.