Tolken er den person i hele rummet, der er allermest på. Derfor har tolken brug for pause, før I har.
Men alle har godt af at holde pause under lange møder. Det fremmer mødets formål at holde masser af pauser. De europæiske institutioner måtte sande under pandemikarantænens videomøder, at uden korridorsnakke kommer man ikke ret langt. (Og heller ikke uden tolke.)
Kategori: Pauser
Hvorfor skal der to tolke til?
Fordi tolkning er ekstremt intenst. Simultantolke foretager sig seks ting på én gang: vi lytter, vi forstår, vi omsætter, vi formulerer, vi udtrykker – og vi overvåger vores ejet output.
Tolkenes koncentration kan ikke holdes uendeligt. Derfor skiftes de. Afløsningen sikrer, at tolkningen ikke udarter til det rene vrøvl, som dagen skrider frem.
Det betyder også, at tolkene ikke har brug for pause nær så tit. På den måde sparer I tid.
Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?
En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.
Det er der da aldrig nogen, der har bedt om før?
Er der virkelig ikke? Har ingen fortalt jer om fordelene ved at bruge tolkekabine, når tolkningen ikke foregår mobilt? Har ingen fortalt jer, at simultantolke skal afløses hver halve time?
Det burde de have fortalt jer. Men måske vidste de det heller ikke selv. Og så har I virkelig haft fat i bunden af branchen.
I Spanien, hvor vi også tolker, tør bureauerne ikke stille krav til kunderne. Bureauerne er bange for at gå glip af opgaver og ser måske kunderne som chefer, man ikke må sige imod. Resultatet er kaos.
Som tolk møder man frem uden at vide, hvad man skal tolke om. Selv sprogene kan man få oplyst forkert af bureauet, når autoritetstroen vinder over fornuften. Man må som tolk hele tiden slukke ildebrande og finde på kreative nødløsninger for at få det hele til at fungere.
Sådan skal det ikke være. Det er bureauets opgave at få kunden til at forstå, hvad det kræver at få en god tolkeoplevelse.
Tolken skal da vel bare tolke?
Det lyder så besnærende rigtigt, men er faktisk helt forkert. Hvis I gerne var fri for tolkens menneskelige evner og intelligens, kunne I jo bare bruge en maskine til opgaven.
I betaler netop for, at tolken er i stand til at tænke selv og træffe lynsnare valg i svære situationer. I betaler for, at tolken har erfaring at trække på, som kommer jer til gode.
Det er tolken, der bedst ved, hvad der skal til, for at tolkningen fungerer. Derfor er det altid en god idé at følge tolkens opfordringer. Ikke for tolkens skyld, men for at vi kan levere det produkt, I har købt i dyre domme.
Hvorfor er I så ufleksible?
Det er vi faktisk heller ikke. Vi gør alt for at tilpasse os jeres behov – så længe det ikke hindrer os i at give jer en god vare. En del af vores opgave består i at redde jer fra jer selv, så I ikke står med en vare, der ikke dur. Det ville jo være katastrofalt.