Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.
Kategori: Hvordan fungerer tolkning?
Hvorfor kan I ikke hvisketolke klos op ad publikum?
Fordi publikums snak forstyrrer os, og vores tolkning forstyrrer publikum. Når publikum giver sig til at tysse på os og gøre fagter, har vi misèren. For så mister vi koncentrationen, og tolkningen bryder sammen.
Det, som I sparer i meter, mister I ved produktet. Er lokalet for lille til at placere hvisketolkene på afstand af publikum – så har I valgt for lille et lokale.
Hvorfor kan I ikke hvisketolke flere sprog i samme lokale?
Fordi så kan både talere, tolke og publikum høre mindst tre talestrømme på én gang. Talerne bliver stressede og forvirrede. Tolkene bliver stressede og kan dårligt tolke. Publikum bliver stresset og irriteret og får intet ud af de tolkede taler.
Det er galt nok at mangle tolkekabinens lydisolation. Det går ud over tolkeproduktet. Det er decideret uansvarligt at smide flere hvisketolke ind i samme lokale og bede dem køre løs. Det er ikke muligt at tolke fornuftigt i den situation. Og det er træls for både talere og tilhørere.
Kan I ikke bare bruge en håndholdt mikrofon?
Uha nej. For så kan vi ikke tage noter – og tolkning er mere skriftligt, end det ser ud. Vi noterer fx tal, forkortelser og nøgleord ned, mens vi lytter. Det gør vi, fordi tal er svære at holde klare i erindringen og overføre korrekt. Og noter er en god måde at frisætte hukommelse undervejs.
Og så er det heller ikke ret sjovt at holde sådan en tung tingest i timevis og stå og ligne en krydsning mellem en pornomodel og en rockstjerne.
Det er vigtigt at specificere ved bestilling af tolkeudstyr til hvisketolkning, at tolkenes mikrofon skal sidde i et håndfrit headset.
Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?
En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.
Det er der da aldrig nogen, der har bedt om før?
Er der virkelig ikke? Har ingen fortalt jer om fordelene ved at bruge tolkekabine, når tolkningen ikke foregår mobilt? Har ingen fortalt jer, at simultantolke skal afløses hver halve time?
Det burde de have fortalt jer. Men måske vidste de det heller ikke selv. Og så har I virkelig haft fat i bunden af branchen.
I Spanien, hvor vi også tolker, tør bureauerne ikke stille krav til kunderne. Bureauerne er bange for at gå glip af opgaver og ser måske kunderne som chefer, man ikke må sige imod. Resultatet er kaos.
Som tolk møder man frem uden at vide, hvad man skal tolke om. Selv sprogene kan man få oplyst forkert af bureauet, når autoritetstroen vinder over fornuften. Man må som tolk hele tiden slukke ildebrande og finde på kreative nødløsninger for at få det hele til at fungere.
Sådan skal det ikke være. Det er bureauets opgave at få kunden til at forstå, hvad det kræver at få en god tolkeoplevelse.
Tolken skal da vel bare tolke?
Det lyder så besnærende rigtigt, men er faktisk helt forkert. Hvis I gerne var fri for tolkens menneskelige evner og intelligens, kunne I jo bare bruge en maskine til opgaven.
I betaler netop for, at tolken er i stand til at tænke selv og træffe lynsnare valg i svære situationer. I betaler for, at tolken har erfaring at trække på, som kommer jer til gode.
Det er tolken, der bedst ved, hvad der skal til, for at tolkningen fungerer. Derfor er det altid en god idé at følge tolkens opfordringer. Ikke for tolkens skyld, men for at vi kan levere det produkt, I har købt i dyre domme.
Det behøver vel ikke være så fint?
Jo, det gør det. For enten fungerer tolkningen – eller også fungerer den ikke. Og så bryder kommunikationen sammen. Det er ingen tjent med.
Derfor kan man ikke bare beslutte, at det hele behøver ikke være så fancy, og man skal bare have nogle tolke, der er på det jævne. For det kan gå helt og aldeles galt.
Tolkning er som en kran, der løfter en byrde bundet op i remme. Er byrden for tung og remmene for svage, falder byrden til jorden.
Kan I ikke bare dele værelse?
Aldrig i livet. Når vi skal overnatte i nærheden af opgaven, skal I booke et hotelværelse til hver af os. Det kan I tit få til en fornuftig penge på selve konferencestedet.
Vi deler ikke værelse med hinanden. Vi rejser land og rige rundt på job og har krav på privatliv hver nat. Og vi får rigeligt med nærhed ved at sidde klinet op og ned ad hinanden i kabinen.
Tænk også på, hvordan det vil gå ud over tolkningen, hvis vi sover dårligt. Vi skal have fred, når vi har fri. Ellers kan vi ikke levere toppræstationer.
Hvad forventer I af os?
Vi elsker et godt samarbejde. Vi kan godt lide kunder, der respekterer vores arbejde og vores faglighed. Vi synes, det er rart med kunder, som godt vil leje det nødvendige udstyr. Vi kan godt lide kunder, som vil betale, hvad det koster, uden at slå sig i tøjret.
Hvordan bliver man uddannet til tolk?
For at blive en rigtig tolk, skal man uddanne sig i at tolke. Man kan blive uddannet i sprog på universiteterne og i tolkning på handelshøjskolerne (business schools) – og i begge dele på hærens uddannelse til sprogofficer.
Akademi”uddannelser” er bare kurser. Det er bestemt bedre end ingenting – men man kan ikke kalde sig uddannet tolk, bare fordi man har lært noget i et undervisningslokale om, hvordan tingene foregår oppe på kommunen.
Konferencetolk kan man blive med en European Master of Conference Interpreting. I Danmark varer uddannelsen et år og kræver, at man i forvejen har en kandidatuddannelse – i sprog eller noget helt andet. Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med EU med mange års mellemrum. Senest blev den udbudt i Århus med afgang i 2019 og før det i København med afgang i 2010 og 2004.
En translatør har fået lidt træning i at tolke, men ikke mere end at mange af dem kun arbejder skriftligt. Nogle translatører træner sig op til at være kapable konferencetolke.
En cand.mag. i sprog er højtuddannede sprogfolk. Disse sprogmagistre har fået træning i at oversætte skriftligt. Men uddannelsen indeholder ikke tolketræning.
En sprogofficer er blevet jaget igennem fjendens sprog i huj og hast: arabisk, pashto, persisk, russisk … Måske talte de sproget i forvejen som sønner og døtre af migranter. Sprogofficerer er trænede i at tolke. De kommer i felten og tolker derude under hårde forhold.
Hvis du er kunde og får tilbudt uddannede tolke af et bureau – så kan du med fordel spørge, hvilken uddannelse tolken har og hvorfra. Og tjekke, om det faktisk er en videregående uddannelse (som det bør være) eller bare et kursus.
Rigtige tolkeuddannelser er en garanti for, at tolken kan tolke. Man kan være heldig, at en ikke-uddannet tolk har så meget tæft og træning, at kvaliteten er i orden. Men det er et sats, hvis man ikke kender tolken. Og en tolk uden rigtig uddannelse vil meget sjældent kunne simultantolke.
Laver I også skriftlige oversættelser?
Nogle af os gør. Men tolkning og oversættelse er forskellige discipliner. I kan købe begge dele hos os. Skriftlig oversættelse skal bookes for sig – ikke hastes igennem under en tolkeopgave. I kan fx bruge os til at oversætte jeres mødedokumenter for jer på forhånd.
En translatør er fx skolet i at oversætte kontrakter og andre juridiske dokumenter. Bureauets ejer Sara Høyrup har været fast tilknyttet oversætter fra syv sprog på Weekendavisen og Kristeligt Dagblad igennem et tiår.
Vi har oversat museumstekster for Den blå Planet, Rockmuseet og Louisiana.