Vi vil gerne arrangere lydteknikken for jer på forhånd, når I bestiller tolk hos os. Vi booker gerne både kabine og hvisketolkeanlæg for jer. Det gør vi hos vores faste samarbejdspartner Teletech. Vi indhenter et tilbud til jer – og så indgår I en aftale direkte med dem. Prisen på udstyret er ikke indeholdt i prisen på tolkene.
Det er en god idé at overlade valget af udstyr til os. Vi er nemlig eksperter i, hvad vi har brug for for at levere varen. Og teknikfirmaet giver jer altid en god pris gennem os.
Kategori: Gode råd
Kan I komme igen?
Tolk fra os kommer gerne igen. Vi synes, det er skønt at få lov til at specialisere os i et emnefelt. Så vi kommer meget gerne igen. Allerede anden gang, I booker os, er vi blevet specialister i lige netop jeres stof.
Vi sender jer den samme tolk som sidst, hvis den tolk er ledig på den nye dato. Sig til, hvis I er særligt begejstrede for en bestemt tolk fra os.
Kan vores egne folk ikke bare tolke?
Tolk er en uddannelse. Kun tolke kan tolke. Kun simultantolke kan simultantolke. Ganske uagtet emnefelt. Den nødvendige ekspertise er ikke fagkundskab til temaet, men derimod tæften for at tolke og benhård træning i det. Man bliver ikke tolk af at kunne tale fremmedsproget, og man kan ikke tolke et emne, bare fordi man kender dets terminologi og tankesæt ind og ud.
Når man tolker, kommer ens sprog under voldsomt pres. Især som simultantolk. Man skal derfor være meget stærk i sine sprog for overhovedet at kunne tolke fra dem – og endnu mere bomstærk i sproget for at kunne tolke til det.
Det bliver bare ikke godt, hvis I hyrer andet end en rigtig konferencetolk til opgaven. Og en dårlig tolkning kan være værre end ingen tolkning. Alle, der engang har påtaget sig at tolke uden at være tolke, beretter om frygtelige oplevelser og nedbrudt kommunikation. Det var ikke deres skyld. Det var arrangørens.
Hvad er forskellen på en simultantolk og en konsekutivtolk?
En t0lk kan arbejde på forskellige måder. En simultantolk oversætter, mens taleren taler. Vi lægger os lige i halen af taleren og halser efter ham over stok og sten. Konferencetolkning og fjerntolkning er som regel simultan. Kabinetolkning og hvisketolkning er altid simultan. Det kræver teknisk udstyr at simultantolke, medmindre man kun hvisketolker til en enkelt bruger eller to og sidder skråt bag dem.
En konsekutivtolk oversætter, når taleren tier. Det kan enten være efter hver sætning eller korte talebidder: Det gør vi fx i kursustolkning. Og ved domstolene, når det er den anklagede eller vidnet, der taler til salen (når det er den anden vej, bør tolken kunne hvisketolke simultant). Eller for socialforvaltning og sundhedsvæsen.
Det kan også være, når hele talen er færdig. Vi tager støttenoter undervejs og kan godt reproducere ti minutters talestrøm. I kan få noterne bagefter, hvis I er utrygge ved, at de forlader jeres område.
Vi tolker gerne konsekutivt ved konferencer. Men det er ekstremt sjældent, at kunderne vælger den form. Den tager selvsagt dobbelt så lang tid. Til gengæld kræver den intet særligt udstyr: Vi overtager bare talerens mikrofon.
Hvad er forskellen på en konferencetolk og en dialogtolk?
En tolk kan bruges til forskellige situationer. Alle konferencetolke kan også fungere som dialogtolke – hvis ellers de vil arbejde til de priser. Men langt fra alle dialogtolke kan arbejde som konferencetolke.
Konferencetolke oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste simultant – altså samtidig med at talerne taler. Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet også digitalt.
Dialogtolke oversætter i små sammenhænge – ofte der, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra BBU over Børn- og Ungeudvalget til Ankestyrelsen.
Idealet for den slags tolkning er ligesom den ved domstolene: Tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken er simultantolk). Tolken oversætteren borgerens ord konsekutivt, altså små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.
Det gør man på den måde, fordi der på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.
Men institutionen kunne faktisk godt vælge at udstyre tolken med hvisketolkeanlæg: Det er billigt og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.
Ved domstolene i Sverige har tolkene adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle dem det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.
Noget andet er så, at lige netop borgeren kan have svært ved at følge med i simultantolkning – når den foregår uden udstyr. Det er borgeren, der er i klemme, og borgeren, der måske ikke er vant til at sidde i møder hele dagen. Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt den vej – simpelthen for ikke at overbelaste borgeren. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde borgeren.
Hvorfor skal vi betale jer for en hel dag?
Konferencetolke sælger sig selv til dagspriser. Det gør vi, fordi vi i dagene op til opgaven forbereder os i timevis på lige netop jeres emne og terminologi. Så der ligger mange timers arbejde i bare én times fremmøde som tolk.
Vi koster også dagspriser, fordi vi bruger alt vores krudt den dag på at præstere for jer. Der er ikke mere tilbage i os at gøre godt med, når vi træder ud af tolkekabinen. Vi kan ikke bare lave andet arbejde resten af dagen.
Dagspriserne skyldes også, at vi ikke nødvendigvis bor i nærheden af opgaven. Det er ikke det samme at pendle ind til kontoret fra et hjem i fornuftig afstand til arbejdet, som det er at rejse tværs gennem landet til et nyt sted hver gang. Vores transporttid er en del af vores arbejdsindsats.
Vi bruger derfor hele vores arbejdsdag og mere til på at løse jeres opgave.
Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?
Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.
Hvorfor vil I have en tolkekabine?
For at kunne gøre et godt stykke arbejde for jer.
Når vi sidder i en kabine, sætter vi høretelefonerne på skrå. Så får vi talerens tale ind ad det ene øre. Imens kan vi høre os selv tolke i det andet øre. På den måde kan vi skelne bedre, end hvis vi sidder ude i lokalet, hvor input og output blandet sammen.
I kabinen kan vi også afløse hinanden uden først at skulle vikle mikronens headset ud af hår og briller, ørenringe og tørklæde. Der er ikke et sekund at spilde, når man simultantolker.
Tit kan kabinemakkeren også hjælpe undervejs. Den tolk, der ikke er i gang med at tolke, har tid til at slå ord op eller tjekke ting i det materiale, I har udleveret til os. Den hjælp fungerer ikke ude i det åbne rum.
I kabinen bliver vi ikke forstyrret af, at ethvert publikum småsnakker med hinanden. Og vi generer ikke den del af publikum, der ikke har brug for tolkning. For kun vores brugere i salen kan høre os. De lytter til os i deres egne headsets med høretelefoner.
Hvorfor har tolkene ikke ansvar for teknikken?
Vi booker gerne udstyret for jer. Men vi vil ikke have ansvar for udstyret undervejs.
Somos de letras: Vi er sprogfolk, ikke teknikere. Og vi har rigeligt at se til med tolkningen. Vi er brugere af udstyret – ikke reparatører. Hvis udstyret går i udu, og der ikke er en tekniker til stede – så bryder tolkningen sammen.
Derfor skal der altid sidde en tekniker i lokalet, når vi tolker i kabine. Og I skal udpege en superbruger med ansvar for teknikken, hvis vi hvisketolker med hvisketolkeanlæg.
Hvorfor skal tolken have pause?
Tolken er den person i hele rummet, der er allermest på. Derfor har tolken brug for pause, før I har.
Men alle har godt af at holde pause under lange møder. Det fremmer mødets formål at holde masser af pauser. De europæiske institutioner måtte sande under pandemikarantænens videomøder, at uden korridorsnakke kommer man ikke ret langt. (Og heller ikke uden tolke.)
Hvorfor skal der to tolke til?
Fordi tolkning er ekstremt intenst. Simultantolke foretager sig seks ting på én gang: vi lytter, vi forstår, vi omsætter, vi formulerer, vi udtrykker – og vi overvåger vores ejet output.
Tolkenes koncentration kan ikke holdes uendeligt. Derfor skiftes de. Afløsningen sikrer, at tolkningen ikke udarter til det rene vrøvl, som dagen skrider frem.
Det betyder også, at tolkene ikke har brug for pause nær så tit. På den måde sparer I tid.
Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?
Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.