Tolk er en uddannelse. Kun tolke kan tolke. Kun simultantolke kan simultantolke. Ganske uagtet emnefelt. Den nødvendige ekspertise er ikke fagkundskab til temaet, men derimod tæften for at tolke og benhård træning i det. Man bliver ikke tolk af at kunne tale fremmedsproget, og man kan ikke tolke et emne, bare fordi man kender dets terminologi og tankesæt ind og ud.
Når man tolker, kommer ens sprog under voldsomt pres. Især som simultantolk. Man skal derfor være meget stærk i sine sprog for overhovedet at kunne tolke fra dem – og endnu mere bomstærk i sproget for at kunne tolke til det.
Det bliver bare ikke godt, hvis I hyrer andet end en rigtig konferencetolk til opgaven. Og en dårlig tolkning kan være værre end ingen tolkning. Alle, der engang har påtaget sig at tolke uden at være tolke, beretter om frygtelige oplevelser og nedbrudt kommunikation. Det var ikke deres skyld. Det var arrangørens.
Kategori: Refleksioner
Hvad er forskellen på en konferencetolk og en dialogtolk?
En tolk kan bruges til forskellige situationer. Alle konferencetolke kan også fungere som dialogtolke – hvis ellers de vil arbejde til de priser. Men langt fra alle dialogtolke kan arbejde som konferencetolke.
Konferencetolke oversætter ved store møder og kongresser mellem fagfolk. Det sker for det meste simultant – altså samtidig med at talerne taler. Det kan foregå som fjerntolkning, hvis tolken ikke er fysisk til stede ved mødet. Måske foregår selve mødet også digitalt.
Dialogtolke oversætter i små sammenhænge – ofte der, hvor borgeren møder staten. Det kan være på jobcenteret eller hele vejen op igennem en børnesag: fra BBU over Børn- og Ungeudvalget til Ankestyrelsen.
Idealet for den slags tolkning er ligesom den ved domstolene: Tolken hvisketolker simultant til borgeren, når øvrigheden taler (det kræver, at tolken er simultantolk). Tolken oversætteren borgerens ord konsekutivt, altså små bidder ad gangen, når borgeren får ordet.
Det gør man på den måde, fordi der på den anden side af bordet gerne sidder flere mennesker (fx et udvalg eller alle juristerne i retten). Dem kan tolken ikke alle sammen hvisketolke til uden udstyr.
Men institutionen kunne faktisk godt vælge at udstyre tolken med hvisketolkeanlæg: Det er billigt og ankommer i en fiks lille kuffert. Man kunne sågar indkøbe udstyret til institutionen. Det ville gøre tolkningen mere flydende. Vi har bare aldrig set det gjort i Danmark.
Ved domstolene i Sverige har tolkene adgang til høretelefoner (retten glemmer bare at fortælle dem det, hvis de ikke ved det i forvejen). Det er et fantastisk arbejdsredskab at kunne skille input og output ved at tage høretelefonerne på det ene øre og lade det andet øre fri.
Noget andet er så, at lige netop borgeren kan have svært ved at følge med i simultantolkning – når den foregår uden udstyr. Det er borgeren, der er i klemme, og borgeren, der måske ikke er vant til at sidde i møder hele dagen. Det er meget forvirrende at lytte til to talestrømme på én gang. Det kan løses med hvisketolkeanlæg. Eller ved at tolken også oversætter konsekutivt den vej – simpelthen for ikke at overbelaste borgeren. Selvfølgelig tager det lidt mere tid. Men den tid bør man unde borgeren.
Hvorfor er det så dyrt?
Det er det faktisk heller ikke. I betaler for langt flere timer, end I kan se med det blotte øje. Rigtige konferencetolke forbereder sig nemlig i timevis på emne og terminologi før hver eneste opgave. Det er derfor, vi kan tolke om alverdens emner.
Rigtige konferencetolke er meget højt uddannede. Vi mestrer fremmedsprog bedre end både de tosprogede og universiteternes sprogfolk. Vi er specialister i teknikker, som meget få mennesker er i stand til at lære. Det har taget os år og dag at blive i stand til at betjene jer.
Tænk også på, at I betaler kun for tolk, når I har brug for os. I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Freelancere skal tjene tre gange så meget i timen for at tjene samme årsløn som en fastansat.
Når I booker jeres tolke hos Tolkene.dk, finder vi tolkene for jer. Vi sørger for, at de møder frem fra den anden ende af landet eller sågar fra udlandet.
Vi screener tolkene, så I kun får de bedste ud. Og vi har sørget for, at I kan finde os. Tolkeformidlingen koster megen tid til marketing og administration – og store udgifter til synlighed.
Tolkene.dk er konkurrencedygtig også på prisen med alle andre bureauer, som sender rigtige konferencetolke ud. Finder du tolkeformidling af konferencetolke billigere end hos os, så har du ladet dig forblænde af en tæppehandlers bling-bling.
Hvorfor opkræver I betaling allerede ved booking?
Når I bestiller tolk hos os, sender vi jer fakturaen med det samme. Det gør vi for at sikre os imod, at bureauet kommer i klemme mellem kunde og tolke. Hvis I ikke betaler bureauet, mens tolkene har et pengekrav til bureauet – så kan det ruinere bureauet. Også hvis I bare er længe om at betale, så kan det underminere tolkenes tillid til bureauet, fordi vi ikke kan overholde forfaldsdatoen på deres fakturaer til bureauet.
Vi går i gang med formidlingen med det samme. Vi forpligter os over for tolkene, som vi booker til jer. Og vi lægger en masse arbejde i det allerede længe før, tolkene møder frem og tolker.
Og faktisk er det kun rimeligt at opkræve for en vare, når den bliver bestilt – og ikke først når den er leveret. Man betaler jo også ved bestilling, når man køber fysiske produkter online, som i sagens natur først bliver leveret senere.
Hvorfor er det godt at købe tolke ind udefra?
Vi er eksperter. Vi er altid tændte. Vi er rutinerede, men henfalder aldrig til nogen træt og ugidelig rutine, for hver dag er anderledes i vores arbejdsliv. Og vi er helt klar over, at vi kun bliver booket igen, hvis I kunne lide det, vi leverede.
Og det er dejligt billigt, for I betaler kun for os, når I bruger os: I betaler ikke, når vi er syge, når vi er på barsel, når vores børn er syge, når vi vil på kursus, når vi skal på ferie, og når vi engang går på pension. Derfor kan outsourcing af tolkningen godt betale sig.
Hvorfor behøver I vide alt på forhånd?
Vi mødte engang frem til en kursustolkning om kransikkerhed på engelsk. Det viste sig, at alle kursusdeltagerne var portugisere, som knap kunne engelsk. Så skiftede tolken som en akut nødløsning til sit andet fremmedsprog: spansk. Naturligvis efter aftale med brugerne og underviseren.
Så kunne kursisterne i det mindste forstå tolken, selv om tolken ikke kunne forstå kursisterne. Tolken måtte have deres spørgsmål oversat af den eneste engelskkyndige iblandt dem. Og tolken havde jo ikke haft lejlighed til at forberede sig på den meget specifikke terminologi på spansk.
En anden gang mødte vi frem til engelsk tolkning samme sted til en sal fuld af rumænske bygningsarbejdere. De kunne heller ikke engelsk. Så måtte vi sætte den eneste engelskkyndige blandt dem til at oversætte videre stykke for stykke. Han svor, at aldrig havde han været på så hårdt arbejde. Han længtes efter at komme tilbage til de fysiske strabadser.
En anden flokfuld rumænere måtte finde sig i italiensk tolk. For det var, hvad der var blevet bestilt.
Disse nødløsninger kunne være undgået ved at bestille tolk i det rigtige sprog. Det gør man ved at kere sig om, hvem tolkebrugerne er, og hvad de kan og ikke kan. Det er ikke nok, at tolkebrugerne siger, at de kan engelsk. I det her tilfælde havde de en strukturel grund til ikke at turde indrømme, at de ikke mestrede det. Frygt er dårlig for frie informationsstrømme.
Hvorfor skal vi sende jer mødedokumenterne?
Vi skal bruge mødedokumenterne på forhånd, så vi kan blive så dygtige til lige netop jeres felt og jeres møde. Vi specialiserer os helt uden beregning i det, som I skal tale om.
Det kræver blot, at I sender os dagsorden og deltagerliste – og trækker talenoter, slides, manuskripter ud af talerne i god tid. Det er jeres opgave. Det er jeres helt gratis bidrag til at sikre god mødetolkning.
Vi vil også gerne have baggrundsmateriale, dybe links og referat fra forrige møde. Alt, hvad I finder relevant, vil vi gerne se. I skal ikke være bange for at sende os for meget. Det skal bare være relevant. Jo mere målrettet, jo bedre.
Hvad betyder det, hvilken vej I skal tolke?
Vi skal vide, hvilken sprogretning I skal bruge til jeres konference eller fokusgruppe. Det er, fordi vi skal booke de helt rigtige tolke til jer.
Én ting er dialogtolkning begge veje mellem to sprog i små sammenhænge med en borger i den ene ende. Noget ganske andet er at simultantolke i store sammenhænge mellem professionelle. Der tolker vi ikke nødvendigvis begge veje. Vi taler om A-, B- og C-sprog: modersmål, aktive fremmedsprog og passive fremmedsprog.
Helst tolker vi til vores modersmål. De sprog, vi tolker fra, mestrer vi måske kun passivt. Det betyder, at vi forstår dem, men ikke producerer output på de sprog – i alt fald ikke under det benhårde pres en konferencetolkning er.
Hvis der skal tolkes cirka lige meget hver vej, kan man oplagt løse det med et tolkehold, hvor tolkene kan tolke hver sin vej. I alt fald kan vi altid løse det for jer – vi skal bare vide helt fra start, hvad det er for et produkt, I har brug for.
Så hvis I ændrer sprogretningen på opgaven efter bestilling, kan det være, at bureauet skal finde helt nye tolke til opgaven. Det tager tid til formidling, som koster jer penge på ny, fordi vi ikke arbejder gratis på kontoret – og det koster fuld pris for aflysningen af de oprindelige tolke.
Kan I ikke bare bruge en håndholdt mikrofon?
Uha nej. For så kan vi ikke tage noter – og tolkning er mere skriftligt, end det ser ud. Vi noterer fx tal, forkortelser og nøgleord ned, mens vi lytter. Det gør vi, fordi tal er svære at holde klare i erindringen og overføre korrekt. Og noter er en god måde at frisætte hukommelse undervejs.
Og så er det heller ikke ret sjovt at holde sådan en tung tingest i timevis og stå og ligne en krydsning mellem en pornomodel og en rockstjerne.
Det er vigtigt at specificere ved bestilling af tolkeudstyr til hvisketolkning, at tolkenes mikrofon skal sidde i et håndfrit headset.
Hvad kan vi selv gøre for at sikre god tolkning?
En god tolkekunde sikrer de arbejdsforhold, som er nødvendige, for at tolkene kan gøre deres arbejde. Så klarer tolkene resten.
En dårlig tolkekunde gør det svært eller ligefrem umuligt for tolkene at gøre deres arbejde. Det kan være arrangøren, som ikke vil leje en tolkekabine eller betale for et tolkehold.
Det kan være taleren, som taler engelsk uden at mestre sproget så godt som sit modersmål. Og taleren, som remser tal op uden sans for, at det er umuligt at følge med i for publikum og tolke. Det kan være taleren, der læser op i fuld fart fra et manuskript uden at udlevere det til tolkene. Det er i forvejen en meget dårlig kommunikationsform. Eller taleren som springer rundt i det manuskript, tolkene har at holde sig til.
Vi vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Hjælp os med at hjælpe jer.
Det behøver vel ikke være så fint?
Jo, det gør det. For enten fungerer tolkningen – eller også fungerer den ikke. Og så bryder kommunikationen sammen. Det er ingen tjent med.
Derfor kan man ikke bare beslutte, at det hele behøver ikke være så fancy, og man skal bare have nogle tolke, der er på det jævne. For det kan gå helt og aldeles galt.
Tolkning er som en kran, der løfter en byrde bundet op i remme. Er byrden for tung og remmene for svage, falder byrden til jorden.
Kan I ikke bare dele værelse?
Aldrig i livet. Når vi skal overnatte i nærheden af opgaven, skal I booke et hotelværelse til hver af os. Det kan I tit få til en fornuftig penge på selve konferencestedet.
Vi deler ikke værelse med hinanden. Vi rejser land og rige rundt på job og har krav på privatliv hver nat. Og vi får rigeligt med nærhed ved at sidde klinet op og ned ad hinanden i kabinen.
Tænk også på, hvordan det vil gå ud over tolkningen, hvis vi sover dårligt. Vi skal have fred, når vi har fri. Ellers kan vi ikke levere toppræstationer.